Annonce
Ugeavisen Vejen

Fortsat restriktioner på plejecentrene

En gradvis genåbning af samfundet er i fuld gang, men på plejecentrene er der stadig besøgsforbud. Arkivfoto: Joan Karlsen
Selvom samfundet lukker mere og mere op, så er der fortsat besøgsforbud på plejecentrene i Vejen Kommune.
Annonce

En gradvis genåbning af samfundet er i fuld gang, men på plejecentrene er der stadig besøgsforbud. Det gælder også i Vejen Kommune, hvor chef for ældre og rehabilitering, Kirsten Dyrholm Hansen appellerer til, at de pårørende overholder de gældende retningslinjer.

- Vi forstår godt frustrationen blandt de pårørende, som gerne vil besøge deres ældre familiemedlemmer. Men der er altså stadig besøgsforbud, og retningslinjer som skal overholdes. Rigtigt mange pårørende har stor forståelse for og efterlever til punkt og prikke retningslinjer og aftaler, men der er også nogle, som måske ikke lige tænker over det, og måske uforvarende kommer til at overtræde forbuddet. Jeg vil derfor appellere til, at de fortsat husker på, at der er besøgsforbud, og at medarbejderen i den forbindelse har et ansvar for at håndhæve dette. Det har indimellem været en udfordrende opgave for medarbejdere at skulle kontrollere og påtale brud på regler og aftaler.

Kirsten Dyrholm Hansen forklarer, at man på plejecentrene i Vejen Kommune gør alt, hvad man kan for at understøtte en fortsat kontakt mellem beboere og pårørende, blandt andet ved at give mulighed for at nære pårørende kan gå en tur med deres mor, far eller ægtefælle og give gode muligheder for at mødes udendørs.

Hun understreger, at alle plejecentre følger retningslinjerne som er udstukket af Sundhedsstyrelsen og KL, og at det gælder om at passe på beboerne og give medarbejderne rimelige arbejdsvilkår.

- Men det er klart, at vi forstår frustrationen, og vi længes også efter mere normale tilstande. Men vi må være tålmodige, allermest af hensyn til vore udsatte ældre borgere, fastslår Kirsten Dyrholm Hansen, der også glæder sig til, at de frivillige igen kan komme på plejecentrene og til at se borgere i aktivitetscentrene igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Gå jer til en gratis hjertestarter

Annonce