Annonce
Ugeavisen Vejen

Fra Dubai til Askov: Drømmen om at være sin egen

Anne Mette Nedergaard Hansen har åbnet en ny modebutik med webshop i Askov. Drømmen har været længe undervejs. Foto: Brian Lindholt
Anne Mette Nedergaard Hansen er efter 12 år i Dubai vendt hjem til rødderne og har åbnet en modebutik i Askov.
Annonce

ASKOV: Den 16 uger gamle og legesyge fox-terrier Milo har lagt sig ved den knitrende brændeovn. I et hjørne står en Nimbus-motorcykel. En væg er bygget af gamle spanske loftsplader. Og der er plads til at hænge ud i et herligt sofa-arrangement.

Vi er i en tidligere stald på Højgaard i Askov. Her var der tidligere en butik med brugskunst. Nu har Anne Mette Nedergaard Hansen åbnet en ny modebutik - Butik Anne M.

- Vi overtog ejendommen i april, og jeg har altid drømt om at være min egen. Og butikken har ligget i luften, siden vi for to år siden vendte hjem til Danmark efter 12 år i Dubai,  siger Anne Mette Nedergaard Hansen.

I Dubai stod tilværelsen på børn, skole og frivilligt arbejde. Nu er Anne Mette Nedergaard Hansen tilbage, hvor erhvervskarrieren blev indledt - i tøj- og modebranchen.

Annonce

Klassisk stil med kant

Webshoppen og instagram fylder stort i eksponeringen af forretningen, der satser på kvalitet og mærkevarer som Sofie Schnoor, Stine Goya og Stella Nova. Og rummer velduftende livsstilprodukter fra Humdakin.

- Det er ikke  billige stangvarer, men heller ikke ekstremt dyre modeller. Det er klassisk tøj med en anelse kant og lidt råt. Jeg har bevidst valgt mærker, der ikke kan fåes andre steder i Vejen. Det er dansk, det er pænt og bæredygtigt. Målgruppen er kvinder fra 25 til 60, men jeg har nu også solgt til min niece på 16 og mor på 70, siger Anne Mette Nedergaard Hansen.


Det er ikke  billige stangvarer men heller ikke ekstremt dyre modeller. Det er klassisk tøj med en anelse kant og lidt råt. Jeg har bevidst valgt mærker, der ikke kan fåes andre steder i Vejen. Det er dansk, det er pænt og bæredygtigt.

Anne Mette Nedergtaard Hansen


Annonce

Mor med stort M

Butik Anne M er ikke et 9-16 job ugens syv dage. Åbningstiderne har i starten været på to timer.

- Jeg er mor med stort M, og børnene kommer først, Det hele skal passes ind i et familieliv med mand, to børn og hund.  Jeg satser på med tiden at have fysisk åben fire timer tre dage om ugen. Der går alene en halv dag, når jeg handler varer ind i Silkeborg. En del af salget bliver over web-shoppen, siger Anne Mette Nedergaard Hansen, der søndag fik en bestilling fra Bogense, der hurtigt blev ekspederet. Webhandel gør bare de potentielle kunder endnu flere.

Annonce

God tid og plads

Anne Mette Nedergaard Hansen lægger vægt på, at butikken skal være et hyggeligt sted, hvor man føler sig hjemme.

- Her skal være god tid til kunden og plads til en kop kaffe og et glas vin, mens der er gang i brændeovnen. Mit mål er også at arrangere kvindeaftener, og så skal jeg også have fat i mændene inden julehandlen, siger Anne Mette Nedergaard Hansen.


Her skal være god tid til kunden og plads til en kop kaffe og et glas vin, mens der er gang i brændeovnen.

Anne Mette Nedergaard Hansen


Annonce

Flere handler lokalt

Arbejdet med butikken blev indledt længe før corona. Og den kan såmænd også vendes til noget fordelagtigt nu, hvor tre ugers feriepenge er blevet frigivet for at sparke gang i forbruget.

- Jeg har altid handlet lokalt og endnu mere efter coronaen. Og det tror jeg, mange gør, siger Anne Mette Nedergaard Hansen

Hun har brugt hele sin opsparing på at føre drømmen ud i livet. Nu skal der handles.

Anne Mette Nedergaard Hansen

Født: 1976 i Vejen.

Bopæl: Askov

Profession: Indehaver af den nystartede modebutik Butik Anne M på Øster Skibelundvej 47 i Askov.

Gift: Ja.

B'ørn: 2 (på 11 og 9 år).

Anne Mette Nedergaard Hansen blev uddannet som salgsassistent i Aarhus hos McCoy. Hun har haft udadvendte job med stor kundekontakt hos Den Danske Bank (kundelinjen) og TDC, I 12 år boede hun og familien 12 år i Dubai, hvor manden gjorde karriere.

Hjemmeside: www.annem.dk

Instagram: butik_anne_m

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Gilde hos nykåret Gazelle

Annonce