Annonce
Ugeavisen Vejen

Gardens jul: Lidt lys i en mørk tid

Vejen Garden har gennem de seneste år giver en række store julekoncerter. I år spiller boybandet i Holsted, Ribe og Vejen. Foto: Steen Rasmussen
Vejen Garden klar til decembers julekoncerter i Holsted, Ribe og Vejen. Billetterne er nu sat til salg.
Annonce

VEJEN: Midt i den mørke vintertid – som i år er blevet lidt mere mørk og trist på grund af covid-19 og regeringens mange restriktioner og begrænsninger – kan Vejen Garden nu melde endeligt ud, at man er klar til at gennemføre den traditionelle julekoncert-turne.

- Siden september har orkestret været i gang med forberedelserne til julekoncerten, men vi har været afventende og spændte på om det nu også ville være muligt og tilladt at gennemføre koncerterne, fortæller gardens formand Jørgen Schmidt.

- Efter den seneste udmelding fra regering og myndigheder står det klart, at Vejen Gardens orkester gerne må gennemføre julekoncerterne. Det glæder os rigtig meget, at vi får mulighed for at gennemføre julekoncerterne – ikke mindst i år, hvor stort set alle koncerter, festivaler og andre musikarrangementer er blevet aflyst.


Det glæder os rigtig meget, at vi får mulighed for at gennemføre julekoncerterne – ikke mindst i år, hvor stort set alle koncerter, festivaler og andre musikarrangementer er blevet aflyst.

Jørgen Schmidt


- Det er de tre første onsdage i december måned, at vi tager på turné. Den 2. december i Medius, Holsted – den 9. december i Ribe-Hallen og den 16. december i Troldesalen, Vejen.

- Det er 4. år i træk, at vi tager på turné med vores julekoncert – og det har siden begyndelsen været vores målsætning, at vi hvert år ville udvikle og forny koncerterne, så vi kan give publikum en rigtig god oplevelse hver gang. Vi har oplevet en stigende interesse for koncerterne – og det kulminerede indtil videre sidste år i Troldesalen, hvor der måtte gøres plads til flere publikummer inden koncerten kunne begynde.

- Vi fik rigtig mange fine tilbagemeldinger på koncerten sidste år – og jeg kan kun sige, at hvis man begejstret for julekoncerten 2019, så bliver årets koncert bare endnu bedre. Orkestrets 45 musikere har nok aldrig været bedre spillende end lige nu – og til i år har vi fundet nogle fantastiske julenumre frem, som helt sikkert vil få publikum i julestemning.

- Der vil være noget for enhver smag – både traditionelle og stemningsfulde julesange og ikke mindst en mere svingende og rytmisk afdeling. Herudover har vi – bl.a. via støtte fra Kulturelt Samråd, Vejen – fået mulighed for at udbygge vores sceneudstyr og udsmykning betydeligt. Noget, som er med til at sætte de helt rigtige rammer for en god, hyggelig og forrygende julekoncert.

- Vi håber rigtig meget, at mange vil støtte op om julekoncerterne og om Vejen Garden, som i lighed med mange andre frivillige foreninger er hårdt presset på både økonomien og på aktivitetsniveauet.

Billetter til koncerterne kan bestilles på www.ticketmaster.dk – og prisen er 125 kr.

- Desværre vil der til årets koncerter ikke være mulighed for at tillade så mange publikummer som de foregående år, så jeg kan kun opfordre folk til at sikre sig en billet så hurtigt som muligt, hvis man gerne vil være sikker på at opleve julekoncerten, som selvfølgelig vil være corona-sikret i henhold til alle regler og anbefalinger, oplyser Jørgen Schmidt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Dagens kalendertal

Ugeavisen Vejen

Dagens kalendertal

Ugeavisen Vejen

Dagens kalendertal

Ugeavisen Vejen

HJ-Tools fylder 10 år

Annonce