Annonce
Ugeavisen Vejen

Genåbning: Flyt fingrene fra lommen til lommeregneren

Ulrik Kragh, direktør i UdviklingVejen. Foto: Insero
Direktør for UdviklingVejen, Ulrik Kragh, skriver fremover et månedlig indlæg i ugeavisen. Det første retter stor fokus på nødvendigheden af en genåbning af samfundet.

Det er stærkt provokerende over for virksomheder, butikker, restauranter, hoteller, sundhedsklinikker, uddannelser samt sport- og kulturinstitutioner, der er lukket eller handicappet af covid-19 restriktioner, at regeringen ikke åbnet og i dialog benytter alle eksperter og tilgængelige lommeregnere på at udregne scenarier for, hvordan man kan åbne mest muligt af det danske samfund.

Der er alvorlig brug for, at regeringen fokuserer på størst mulig genåbning af det danske samfund. Utrygheden og omkostningerne ved nedlukning, såvel menneskelige som økonomiske, overstiger nu langt den risiko, som regeringens, universiteternes og samfundets øvrige eksperter i dag kan gennemskue og forudse, hvis de ellers brugte kræfter på at regne på det.

Da vi som samfund for et år siden blev ramt af covid-19, var der alvorlig usikkerhed om vores sundhedsvæsen ville bryde sammen. Der var brug for en hård opbremsning, som regeringen og sundhedsmyndighederne tog på sig og gennemførte, og tak for det.


Utrygheden og omkostningerne ved nedlukning, såvel menneskelige som økonomiske, overstiger nu langt den risiko, som regeringens, universiteternes og samfundets øvrige eksperter i dag kan gennemskue og forudse, hvis de ellers brugte kræfter på at regne på det.

Ulrik Kragh


Men nu har vi 12 måneders kendskab til virussen og følgesygdommene. Regeringen kan åbnet og med gennemsigtighed arbejde sammen med erhvervslivet, sundhedsfaglige-, økonomiske- og samfundsmæssige eksperter fra hele verden. Vi har vacciner, verdens mest gennemregistrerede sundhedssystem, og vi har et erhvervsliv og et arbejdsmarked, der er super fleksibelt.

Regeringen burde gøre som enhver virksomhed gør i kriser og usikre situationer. Gennemregne alle muligheder, fra værste situation til mest optimistiske. Vælge den mulighed, der efter en samlet vurdering giver bedste resultat, og så i øvrigt være parat til at korrigere lynhurtigt hver gang, der kommer ny viden.

Regeringen har siden jul kun fokuseret på værst tænkelige sundhedsmæssige scenarier, og forsømt med gennemsigtighed for borgere og virksomheder at gennemregne alle tænkelige scenarier og muligheder for at holde samfundet åbent og i gang.

Covid-19 med forskellige mutationer vil være en virus, vi skal leve med i mange år og med mange menneskelige omkostninger. Det nytter ikke at udpege skyldige for det. Men det nytter, at regeringen får fingrene op af lommen og over på lommeregneren for med gennemsigtighed at beregne alle scenarier, så borgere og virksomheder fastholder tilliden til myndighederne, imens de lever i så åbent og trygt samfund som muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

4 gode råd før bilkøb

Ugeavisen Vejen

Ny bil - nye vaner

Annonce