Annonce
Ugeavisen Vejen

Gode Grunde til at vælge Skodborg

På billedet ved de byggemodnede grunde ses fra Venstre mod højre: Brian Grimstrup. Henny Schøler og Kim Nielsen alle fra Skodborg Lokalråd. Foto: Brian Grimstrup

I Skodborg bor ca. 1300 indbyggere, og der er rigtig mange gode grunde til at flytte til Skodborg.

Her er et velfungerende Børnecenter, hvor der ydes en stor indsats for, at byens børn har en god hverdag. Ved Skodborg Børnecenter blev der i 2020 etableret en multibane, som bruges flittigt.

I byens midte ligger Dagli’ Brugsen, hvor man kan handle sine dagligvarer. Dagli’ Brugsen er de seneste 2 år blevet udnævnt til regionens bedste Dagli’ Brugsen.

Annonce

Der er et rigtigt godt sammenhold med frivilligheden i højsædet. Der er 25 foreninger, og de yder dagligt en kæmpe indsats for at tilbyde aktiviteter til byens borgere i alle aldre. Alle foreninger har eksisteret i mange år. Eksempelvis kan Skodborg IF fejre 100-års jubilæum den 27. april 2021.

I forhold til frivillighed kommer vi ikke uden om at nævne Skodborg Parkrock, som har været afholdt 14 gange. Der kommer deltagere langvejs fra for at opleve festivalen. Man er nu oppe på, at der kan være 3500 personer på pladsen, hvilket kræver ca. 300 frivillige før, under og efter musikfestivalen. Der er stor opbakning til festivalen.

Skodborg ligger geografisk godt placeret tæt på Vejen og en lang række arbejdspladser. Der er rigtig gode busforbindelser til uddannelsessteder og til byerne.

Skodborg byder også på et godt erhvervsliv, hvor der er flere arbejdspladser.

Der er lige nu 16 ledige byggegrunde i Skodborg. 12 af grundene ligger i et nybyggerområde på Havretoften. Grundene er lige blevet nedsat med 33%. Byggegrundene kan findes på Vejen.dk, og al information om Skodborg kan findes på Skodborg .dk.

I lokalrådet synes vi, at vi har en meget attraktiv pakke at tilbyde her i Skodborg, og vi kan kun opfordre til, at folk skynder sig at flytte hertil og nyde alle de goder og fællesskaber, vi har.

Så rigtig hjertelig velkommen!

Skodborg Lokalråd

Hjemmeside: Skodborg.dk

Facebook side: Skodborg Lokalråd

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Linda P kommer til Vejen

Annonce