Annonce
Ugeavisen Vejen

Godt initiativ: Fokus på trivsel og fællesskab – i en coronatid

Eleverne på Bække Skole blev forkælet med pandekager af lærere og pædagoger - der skulle ske lidt anderledes i denne corona-tid. Foto: Bække Skole
På Bække Skole er de i fuld gang, trods corona-restriktioner og 140 elever og en del personale fortsat arbejder hjemme.

Onsdag rundede eleverne fra 5.-9.årgang på Bække Skole et træls jubilæum - de har haft virtuel undervisning i 50 dage – det er længe for både elever, forældre og lærere. Derfor syntes de på Bække Skole, at der skulle ske noget anderledes.

- I dag kører lærere og pædagoger ud til alle elever der stadig sidder derhjemme og stiller et

”Pandekage-kit”, og i løbet af torsdag/fredag bager eleverne pandekager hver for sig – og spiser pandekagerne sammen i deres virtuelle klasserum.

- Det er ved at være hårdt at sidde derhjemme og undvære sin skole – denne lille happening håber vi kan bringe et smil på læben, og gøre hverdagen bare lidt sjovere, fortæller skoleleder Helle Jeppesen.

Eleverne, der er tilbage på skolen, savner også deres almindelige hverdag, hvor de kan lege med alle deres kammerater uanset, hvilken klasse man går i – så de skal ikke snydes. Derfor serveres der også pandekager for de 110 elever, der er på skolen.

- I den her mærkelige situation - med elever på skolen og elever, der modtager undervisning på skærmen, er det fortsat meget vigtigt at fokusere på elevernes trivsel og følelse af fællesskab.

På Bække Skole arbejder de voksne dagligt med det ved hjælp af trivselsbarometre, spise morgenmad sammen (virtuelt), virtuelle frikvarterer og mange andre ting.

Både elever, lærere, pædagoger og forældre gør en kæmpe indsats for at få den bedst mulige hverdag for eleverne, både for dem derhjemme, og dem der på skolen, lyder det fra skolelederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

4 gode råd før bilkøb

Ugeavisen Vejen

Ny bil - nye vaner

Annonce