Annonce
Ugeavisen Vejen

Godt nyt på klimafronten - Første partnerskabsaftale er underskrevet med landbrugets organisationer

Øverst fra venstre: Hans Peter Hansen, Kolding Herreds Landbrugsforening - Vagn Sørensen, formand for Udvalget for teknik og miljø - Niels Therkildsen, Udvalget for teknik og miljø Siddende fra venstre: Henrik Bertelsen, Familielandbruget Sydvest - H.C. Gæmelke, formand Jysk Landbrug - Egon Fræhr, borgmester - Christian Lund, formand Sønderjysk Landboforening og Antoni Stenger, Sønderjysk Familielandbrug. PR foto
I denne uge blev der sat vigtige underskrifter på klimaområdet. De fem landbrugsorganisationer, er nu officielle klimapartnere, og de har forpligtet sig til at arbejde aktivt for at nedbringe CO2-udledningen gennem forskellige initiativer.

Flere møder mellem Vejen Kommune og landbrugets organisationer har ført til et kommissorie, der blandt andet indeholder en forventningsafstemning samt en underskrevet partnerskabsaftale på klimaområdet. Gennem et klimapartnerskab med kommunen får de deltagende organisationer hjælp til at lave CO2-regnskab og identificere mulige klimaforbedringer.

Vejen Kommune er et landbrugsland og har samtidig ikke en stor produktion af vedvarende energi. Dermed har kommunen og dens virksomheder samlet set en relativ stor udledning af CO2. I december 2015 underskrev 195 lande Paris-aftalen, der sigter mod, at den globale temperaturstigning skal holdes under to grader. Aftalen var et vigtigt skridt i retning af, at verdens lande tager medansvar for at bekæmpe klimaforandringerne og skabe mulighederne for god fremtid for klodens befolkning.

- Lokale samarbejder og partnerskabsaftaler kommer til at fylde meget på klimaområdet. Som kommune kan vi ikke komme i mål alene. Det er vigtigt, at vi finder løsninger sammen, så vi kan hjælpe og understøtte hinanden, pointerer Egon Fræhr, der er borgmester i Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

Han ser det ligeledes som en nødvendighed at få lavet aftaler med flere klimapartnere, så det sikres, at målene nås.

Annonce

Landbrugsorganisationerne og Vejen Kommune ønsker alle at tage et nødvendigt, lokalt medansvar.

Parisaftalens mål

Hermed indgår parterne et klimapartnerskab om at arbejde for at opnå Parisaftalens mål. Det betyder, at der målrettet arbejdes for, at Vejen Kommune - som geografisk område - senest i 2050 er en klimaneutral kommune og har reduceret sin CO2-udledning til netto-nul. Ligeledes skal det sikres, at kommunens store areal bliver robust og modstandsdygtig over for oversvømmelser og andre kommende gener fra klimaforandringer.

Mere konkret betyder det, at parterne i fællesskab vil arbejde for at etablere lavbundsprojekter, en græsproteinfabrik, et biogasanlæg samt at sikre at landbruget skaber en bæredygtig selvforsyning, herunder at de fortsat forelægger klimaregnskab på gårdniveau og anvender den nyeste teknologi.

- I forvejen er landbruget et af de erhverv, der i mange år har arbejdet med klimaregnskaber, fortæller Christian Lund, der er formand Sønderjysk Landboforening. Allerede i dag arbejder alle landmænd for at have styr på input og output af CO2 på produktionen af deres animalske produkter, pointerer han.

Det kommende byråd har intentioner om at etablere et paragraf 17 stk. 4 udvalg med klima som overskrift. Her er det muligt at tage virksomheder og andre interessenter ind som en del af udvalget, der skal medvirke til at inspirere klimarbejdet. Udvalget vil blive nedsat i 1. kvartal 2022. På den måde sikres det, at der bliver lavet hensigtserklæringer og partnerskabsaftaler med flere virksomheder og andre organisationer blandt andet inden for områderne energi og transport.

Annonce
Ugeavisen Vejen

Aldi har kig på tidligere møbelbutik: Beliggenheden er perfekt

Annonce
Ugeavisen Vejen

Dyrevenner vil have kommunen til at hoste op: - Det er rimeligt, at Vejen Kommune betaler foderet for os

Annonce
Ugeavisen Vejen

Boligåret 2021 blev en super årgang

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Corona satte skub i Mariannes salg på nettet: - Det har sikret fremgangen i min julehandel

Ugeavisen Vejen

Julehandel overraskede: - I fremtiden er det ikke nok kun at holde den fysiske dør åben

Ugeavisen Vejen

Nyt stort uddannelsescenter kan stå klar om to år: Men det kræver salg af handelsskolens domicil

Ugeavisen Vejen

Kendt ansigt er tilbage i køkkenet: Nu overtager Linda delikatessen fra Inger

Ugeavisen Vejen

Nytårsforsæt eller ej

Ugeavisen Vejen

Kur uden ord - badet i lyd

Ugeavisen Vejen

Vejen Frem: Fællesskabsfølelsen er udeblevet

Annonce