Annonce
Ugeavisen Vejen

Guide til en svalende dukkert: Her kan du bade i trygge omgivelser

Jels Søbad, Søvej 5B, Jels, 6630 Rødding:

Jels Søbad ligger lige på kanten af Jels Nedersø med nok Danmarks smukkeste baggrund for en frisk dukkert. Når du kan klare vandtemperaturen, så kan du her bade i frisk ferskvand med udsigt til dansk bøgeskov og en hyggelig by langs med søbredden. Badebroen giver mulighed for alle typer vandleg - både til dig, der tør springe ud på dybt vand, og de mindre børn, der bare gerne vil soppe og lege i sandkanten. Det er gratis at benytte faciliteterne ved Jels Søbad. Fra 1. juni 2020 har der været Badepunktsflag på Jels søbad, som tegn på at badevandskvalitet, omgivelser og faciliteter er i orden. Badepunktsflaget erstatter Blåt-flag, som har været på søbadet siden 2015. Badepunktflaget er en fælles nordisk løsning, der viser, at der er badevand af høj kvalitet.

Bygningerne ved Jels Søbad rummer lækre og moderne omklædningsrum for badegæsterne og den cirkelrunde badebro, der skaber et børneområde, et område til rolig svømning og et område til udspringere. De oprindelige bygninger er erstattet med helt nye bygninger, der er et aktivitets- og samlingssted i naturen. Jels Søbad er opført som et samarbejde mellem Jels Lokalråd og Vejen Kommune og blev indviet i juni 2014, og ligger samme sted som det oprindelige søbad fra 1930'erne.

Omklædningsfaciliteterne er åbne i sommerperioden - afhængigt af vejret.

Livredder og sikkerhed I skolernes sommerferie fra den 26. juni til den 10. august 2021 er der hver dag i tidsrummet 10.00 til 18.00 livredder ved Jels Søbad. Der er desuden ophængt redningskranse.

Uden for skolernes sommerferie kan der købes livredder gennem RøddingCentret.

Corona-tryghed Styrelsen for patientsikkerhed vurderer, at risikoen for at blive smittet ved at bade i sø og hav er den samme som andre steder; altså via dråbesmitte fra mennesker, der nyser eller hoster tæt på dig eller ved, at smittede har afsat virus på håndtag og lignende, som du så rører ved. Derfor gælder de samme forholdsregler som ellers.

Ved ophold ved Jels Søbad gælder myndighedernes retningslinier om forsamlinger.

Vejen Kommunes byråd har i foråret 2020 vedtaget et ordensreglement for ophold ved Jels Søbad:

1. Motorkøretøjer og knallerter må ikke færdes ved søbredden og på de omkringliggende græsarealer.
2. Affald må ikke henkastes.

3. Høj musik og støjende adfærd må ikke finde sted.
4. Brug af åben ild må kun finde sted på de dertil indrettede pladser.

5. Overtrædelse af ordensbestemmelserne kan straffes med bøde.

Søbadet ved Jels. Foto: Pia Mortensen
Annonce

Rødding Svømmehal, Søndergyden 15, 6630 Rødding

Rødding Svømmehal består af et 25 m langt konkurrencebassin med 6 baner, minivandland og terapibassin.

I det store svømmebassin er vandet er ca. 27,5 grader, og vi har et godt udvalg af legeredskaber og træningsredskaber til brug i vand. Ved siden af det store bassin er der er et lavt børnebassin med ca. 34 grader varmt vand.

I tilknytning til vores svømmehal ligger et minivandland med vandrutchebane og varmtvandsbassin, som det er en rigtig dejlig oplevelse at bruge både for store og små. Vandet er ca. 34,5 grader varmt, og kan i den grad løsne op for spændte muskler.

Vi har spabad, dampbad og sauna, og holder jævnligt kurbadsaftner, hvor vi dyrker ro og selvforkælelse med stemningsfuld oplysning fra stearinlys og saunagus.

Se tider for kurbad og yderligere åbningstider og særlige åbningstider omkring helligdage og skoleferier på Rødding Centrets hjemmeside.

Foto: Rødding Centret
Annonce

Sportscenter Danmark Svømmehal, Pedersmindevej 1, 6600 Vejen

Oplagt til vandsjov med familie og venner, svømmende motionist eller konkurrencesvømmer eller bare lyst til afslappende svømning efter en lang dag på gåben? Så er svømmehallen og helseområdet i Sportscenter Danmark (Vejen Idrætscenter) lige noget for dig.

I vores 25 m bassin har vi 27 grader varmt vand. I udspringsbassinet kan du springe ud fra 1, 3 og 5 m vipper. I børnebassinet er vandet 32 grader. Vi har masser af vandlegeting, kajakker, vandpolomål m.v., som du frit kan bruge, når du er gæst i svømmehallen. Og falder du ned fra klatrevæggen i svømmehallen - ja, så bliver du altså meget pludseligt meget våd!!

Er du mere til det afslappende, så byder vores svømmehal også på et helt nyåbnet indendørs wellness-område med stort varmtvandsbassin, saltkar, dampbad og SPA. Udendørs i samme stil finder du en sauna, et mindre varmtvandsbassin og Årstidernes bassin, hvor vandet følger havets temperatur.

I åbningstiden tirsdag aften har vi stillesvømning, dvs. at der ikke må springes fra vipper, lyset er dæmpet og musikken er afslappende.

Vær opmærksom på, at svømmehallen kan være optaget af stævner eller sportscamps, så tjek altid åbningstiderne før du besøger os.

Aktuelle åbningstidspunkter kan ses her: http://www.vejenic.dk/motion/abningstider/

Sportscenter Danmark svømmehal. Arkivfoto JV
Annonce

Brørup Svømmebad, Nørregade 106, 6650 Brørup

Tag en dukkert i Brørup Svømmebad, og nyd en eftermiddag med vandleg i det skønne 27° C varme vand.

Vores vand er faktisk lige så varmt som i svømmehallen allerede fra sæsonstart og uanset sommervejret. I får den samme friske luft som ved stranden og slipper for sand i alting og børnene er rene, når I kommer hjem! Kommer I en kølig dag, så kan I mærke, hvordan det føles når vandet er varmere end luften! I varme perioder kan der være aftenåbnet - tjek Brørup Svømmebads hjemmeside.

I friluftsbadet Brørup Svømmebad er der to basinner. Børnebassinet er i den laveste ende 0,9 m dybt og skråner ned til 1,2 m dybde. Her er en blå rutchebane på ca. 2,5 m med en enkelt kurve. De lidt større børn synes den gule rutchebane på 4 m, med mange snoninger og god hældning til at give fart, er et hit. Den fører ned i det store bassin, der er 1,2 m dybt i den lave ende, ved snoren tværs over er der 1,5 m dybt, og herefter er der en stejl skråning, så vanddybden midt i den dybe del bliver 3,2 m. Snore over bassinnet viser, hvor der bliver dybt. Bunden af bassinerne er belagt med fliser.

Der er også 1 m vippe, 3 m vippe samt en udspringsplatform på 2 m. Vi har mange vandlegeting til fri afbenyttelse: bolde, måtter, slanger, armvinger, bælter og dykkerringe.

Rundt om bassinerne er der græsplæner, hvor man kan ligge samt borde/bænkesæt til hygge og et måltid. Det er en god ide selv at tage tæpper eller ligge-håndklæder med.

Der er livredder i alle åbningstimer, og der fløjtes op til omklædning 15 minutter før lukketid. Eftermiddagsåbningstiderne er mest til vandleg og svømning, men vi kan godt holde en bane fri til dig, der gerne vil svømme langt. Om morgenen svømmes der i baner. Vandkvaliteten tjekkes løbende efter gældende regler.

I vores ny-renoverede omklædningsrum er der gode brusefaciliteter, babybadekar. Gulvet er skridsikkert, også med et barn på armen. Der er bademåtter, som børnene kan stå på, mens de er i brusebad.

Í vores kiosk kan du købe is, slik, chips og sodavand. Der ligger en tankstation, der sælger fastfood som nabo til svømmebadet, og det er vores gæster velkomne til at hente. Af sikkerhedshensyn må der ikke drikkes alkohol på området.

Friluftsbadet blev bygget i 1955, og de originale fliser og bænke er bibeholdt ved renoveringerne.

Ved friluftsbadet er der en vollyballbane på græs, og der kan lånes volleybold mod depositum.

Til firmaarrangemnter, børnefødselsdage, familieudflugter eller klassearrangementer kan Brørup Svømmebad lejes. Grill kan lånes.

Brørup Svømmebad.

Kilde: Visitvejen.dk

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Hovborg: Storke har fået egen landingsplads

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Vigtigt med samlingspunkter i vores lokalsamfund

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Billedkunst udstilles på Vejen Bibliotek

Ugeavisen Vejen

Musikalsk Elvis-foredrag kommer til Vejen

Ugeavisen Vejen

Set i bakspejlet: - Min mor havde planlagt sit selvmord gennem de sidste to år

Ugeavisen Vejen

Vejen LAN er tilbage i idrætscentret

Ugeavisen Vejen

Autocentralen holder åbent hus

Ugeavisen Vejen

Brørup får Danmarks- premiere på ny temafest

Ugeavisen Vejen

Restriktioner koster Brørup Bio 200.000 kroner

Ugeavisen Vejen

City Kiosken sadler om: Dropper cigaretter og spiritus for at satse stort på bland-selv-slik

Ugeavisen Vejen

Dagbog fra Christiansborg: Sammen er vi stærkest

Ugeavisen Vejen

Bilforhandler fejrer 40 års jubilæum med bilmærke

Ugeavisen Vejen

Dagbog fra Christiansborg: Vi skal huske at fejre de vigtige sejre

Ugeavisen Vejen

Asfaltarbejde lukker trafikeret lyskryds om natten

Ugeavisen Vejen

Boghandlere uddeler gratis bog til børn

Ugeavisen Vejen

Med lidt coronaforsinkelse: Spejderne fik deres distriktsturnering

Ugeavisen Vejen

Skoleelever var på opdagelse på Christiansborg

Ugeavisen Vejen

Vejen Frem: En våbenløs kamp på taler, mindesten og sange

Ugeavisen Vejen

Jeanne vinder årets lærlingepris: - Hun er en rigtig rollemodel

Ugeavisen Vejen

Nu skal der være fokus på bøgerne: Heidi har indrettet kontor med både skriveplads og lydbogsstudie

Ugeavisen Vejen

Broderloge fejrer 50-års jubilæum

Ugeavisen Vejen

Klima, bæredygtighed og grøn omstilling kom på dagsordenen

Ugeavisen Vejen

Jan Gintberg laver show i Troldesalen

Annonce