Annonce
Ugeavisen Vejen

Her begynder julen i juni og varer til februar: Vibeke elsker blomster og åbner nu Hobbyblomsten

Vibeke Eskildsens hobby er nu også blevet til butikken Hobbyblomsten på Lynggårdsvej i Vejen. Foto: Brian Lindholt
Vibeke Eskildsen arbejder 48 timer om ugen som dagpleje-mor. Nu åbner hun Hobbyblomsten på Lynggårdsvej i Vejen.

Vejen: Hun arbejder 48 timer om ugen som dagplejemor for fire børn i alderen 1-2 år. Den 4. november får Vibeke Eskildsen også butikken Hobbyblomsten på Lynggårdsvej 28 i Vejen at passe.

Her vil hun holde åbent torsdag-fredag (om eftermiddagen), lørdag formiddag og ellers efter aftale. Udenfor vil der også være en bod, hvor man efter gør-det-selv-metoden kan betale via mobilpay.

Vibeke Eskildsen og ægtemanden Ole flyttede ind i ejendommen i marts. Tidligere var spisestuen i det gamle hjem på Åhaven indrettet som butik.

Annonce

- Alt er fornyet indenfor, og vi har også været i gang udenfor. Det havde været nemmere at bygge et nyt hus. Men placeringen er helt rigtig med kirkegården nærmest lige overfor, siger Vibeke Eskildsen.

Der skal ske noget

Hun har altid været vant til at tage fat. Cv'et tæller også en fortid i Oksbøl-lejren, hvor hun i ti år smurte smørrebrød. Og der var mange munde, der skulle mættes.

- Jeg er ikke god til at slappe af og lave ingenting. Jeg kan lide at arbejde. Der skal ske noget, siger Vibeke Eskildsen, der har har solgt blomster og dekorationer siden 2001, og hjemme går i gang med blomsterarbejdet, når børnene bliver hentet.

Jeg er ikke god til at slappe af og lave ingenting. Jeg kan lide at arbejde. Der skal ske noget

Vibeke Eskildsen, indehaver af Hobbyblomsten

- Klokken kan godt blive 24, inden jeg er færdig. Op til og under Kreativ Messe i Fredericia kan den også blive 2 om natten, inden jeg kommer i seng, siger Vibeke Eskildsen, der også har været at finde til julemarkeder på fynske Egeskov Slot, Gørdinglund Herregård og Koldinghus.

Annonce

Egely spurgte

Indgangen til faget har egentlig en trist baggrund.

- Min mor blev syg og kom på Egely. Inden da havde jeg lavet lidt med blomster på Koldingvej. På Egely var der Julemarked for borgere og personale, og de spurgte om, jeg kunne lave noget til det, erindrer Vibeke Eskildsen.

Det slap hun godt fra.

- Min mor sagde, det skal du fortsætte med, og mine børn har hele tiden sagt: Mor, du skal åbne en butik, siger Vibeke Eskildsen.

Og der er hyggeligt og dufter dejligt i lokalet på Lynggårdsvej, der bliver suppleret med en bod udenfor.

Annonce

Jul får fuld gas

Hun indleder allerede juleproduktionen i juni måned, og fra nu af og indtil julen er overstået får den fuld gas.

- Jeg elsker julen. Min mand Ole kalder sig for sjov græsenkemand fra nu af og til jul, smiler Vibeke Eskildsen, der også er til julebelysning fra november og gerne frem til februar. Så begynder Ole at spørge, om belysningen ikke snart skal ned.

- Det er så hyggeligt i den mørke tid, men LED-pærerne skal være i ensfarvet varm hvid, siger Vibeke Eskildsen.

Annonce

De kom fra hele landet

Vibeke Eskildsen har gået til blomsterbinding i 25 år og hentet inspiration på diverse kurser og messer. Blandt andet har Evas Flora i Rødding givet god læring og inspiration.

- Hun er god til at lave specielle ting. Folk siger også til mig, du laver nogle ting, andre ikke kan. Det kan jeg takke hende for, lyder det fra Vibeke Eskildsen, der specielt mærkede en markant ekstra interessere for arbejdet lige efter de to gange, hun kom med i Familie Journalen.

- Det gav kunder fra hele landet, siger Vibeke Eskildsen, der ellers har oparbejdet en solid kundekreds lokalt via mund-til-mund-metoden. Og de hænger ved.

De specielle birketræ-rensdyr og birketræ-sugler var noget, der især tiltrak sig interesse. Og den nye butik er et eldorado i blandt andet nisser, engle, jernting til at pynte op med, dekorationer, kirkegårdsting og evighedsblomster. Her er mulighed for at gå på opdagelse.

Da Vibeke Eskildsens kreative hænder på et tidspunkt også gjorde sig i papirsklip som en biting, kom der forespørgsler helt fra Italien.

Annonce

Krysantemum er favoritten

Blomstersalget er bestemt ikke faldet i tiden med corona.

- Jeg klager ikke. Jeg tror, vi under corona blev bedre til at forkæle hinanden - blandt andet med blomster. Ole er også god til at give mig blomster, smiler Vibeke Eskildsen, hvis yndlingsblomst er krysantemum i efterårsfarver. Roser og fresia går også lige i hjertet.

- Og min yndlingsfarve er bordeaux, fastslår Vibeke Eskildsen.

Det kan ses.

Der bliver også tid til at slappe af i ferier. Frankrig er yndet udflugtsmål for familien ved Hyeres og Cote d'Azur.

- Det sådan kur- og krophold med god mad, siger Vibeke Eskildsen.

Vibeke Eskildsen, Hobbyblomsten. Foto: Brian Lindholt
Hobbyblomsten. Foto: Brian Lindholt
Hobbyblomsten. Foto: Brian Lindholt
Hobbyblomsten. Foto Brian Lindholt
Håndværk og blomster. Og masser af jleting. - Jeg elsker julen, siger Vibeke Eskildsen, der giver den max gas i Hobbyblomsten fra nu og frem til juleaften. Foto: Brian Lindholt
Hobbyblomsten. Foto: Brian Lindholt


Vibeke Eskildsen, Hobbyblomsten. Foto: Brian Lindholt
Hobbyblomsten. Foto: Brian Lindholt

PersonProfil

Navn: Vibeke Eskildsen

Alder: 59 år

Gift: Ja med Ole

Børn: Tre voksne. Birthe, Henrik og Maria. Dertil kommer syv børnebørn.

Bopæl: Vejen.

Fødested: Tvingstrup.

Job: Dagplejemor siden 1990

Aktuelt: Åbner butikken Hobbyblomsten på Lynggårdsvej i Vejen


Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Møder gav trist nyt: Byens Brød og Cafe åbner tidligst på tirsdag

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

- Hold jer fra hash, lightergas og euforiserende stoffer: 700 elever fik den barske virkelighed lige i hovedet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Bliv klogere på Vejen Kommunes kommende borgmester

Ugeavisen Vejen

Ny uddeler Hovborg: Flinke kommiser har flest købelystne kunder

Ugeavisen Vejen

Duo spiller julekoncert i Askov Kirke

Ugeavisen Vejen

Indefodboldstævne er tilbage for 32. gang

Ugeavisen Vejen

Julen er tilbage på Sønderskov

Ugeavisen Vejen

65 boliger skal moderniseres for 81 millioner kroner

Ugeavisen Vejen

Juleeventyr: Studio 73 er i julehumør

Ugeavisen Vejen

Bogmesser for enhver smag

Ugeavisen Vejen

Dagbog fra Egypten: Gymnasieelever fik en på opleveren

Ugeavisen Vejen

Generalforsamling på Knudepunktet

Ugeavisen Vejen

Klumme fra biblioteket: November er blå, eller er den bare lang og mørk?

Ugeavisen Vejen

Foreninger i Vejen Kommune scorer stort sponsorbeløb

Ugeavisen Vejen

Profil Optik er kåret til bedste butikskæde

Nytirsdag

Historisk Årbog er klar til præsentation

Ugeavisen Vejen

Foredrag går i dybden med den danske madhistorie

Ugeavisen Vejen

Jul på Slottet opføres på Studioscenen

Ugeavisen Vejen

Holsted Bibliotek præsenterer ny bog om historisk italiensk maler

Ugeavisen Vejen

Nyt fra Bække: Lokalrådet er oppe i fulde omdrejninger

Ugeavisen Vejen

Kunst Vejen har gang i alle udstillingssteder

Ugeavisen Vejen

Dagbog fra Christiansborg: SMS’er og mink

Ugeavisen Vejen

Naturen er en medspiller hos Skibelund Naturterapi

Annonce