Annonce
Ugeavisen Vejen

Hjemmearbejdspladser under covid-19 kan påvirke kæledyr

Særligt hunde bliver påvirket af ændringerne, når arbejdspladsen flyttes hjem og efterfølgende flytter ud af hjemmet i takt med ændringerne i restriktionerne og anbefalingerne fra myndighederne. Foto: Jonatan Fernström.
Flytningen af arbejdspladsen til hjemmet under coronapandemien og overgangen til de gamle rammer kan påvirke dine kæledyr, lyder budskabet fra dyrehospitaler.
Annonce

Coronapandemien har vendt op og ned på de fleste danskeres hverdag, og det gælder faktisk også for vores kæledyr, som pludselig skulle omstille sig til en helt ny virkelighed. Det kan ende med at få konsekvenser for dyrenes ve og vel, lyder meldingen fra Anicura dyrehospitaler.

Mange danskere har under coronatiden arbejdet hjemmefra og generelt været mere hjemme end normalt. Det har betydet, at vores firbenede venner har vænnet sig til at have ekstra selskab i hverdagen - og det kan derfor have konsekvenser, når kæledyrene igen skal være alene hjemme på daglig basis.


Dyrene har vænnet sig til den ekstra aktivitet og det daglige selskab.

Siri Renée Jungersen


- Mens en stor del af os mennesker formentlig har brugt mere tid på sofaen i coronatiden, så er størstedelen af vores kæledyr faktisk blevet aktiveret betydeligt mere end normalt, fordi vi har været mere hjemme og tilbragt ekstra tid med vores dyr. Det betyder, at dyrene har vænnet sig til den ekstra aktivitet og det daglige selskab, siger Siri Renée Jurgensen,  kommunikationsansvarlig ved Anicura.

Annonce

Gradvis tilvænning hjælper

Anbefalingen fra dyrehospitalet er, at man gradvist vænner sine kæledyr til at være alene hjemme igen og samtidig sørger for, at hundene får masser af motion.

- Udfordringen kan således blive, at særligt hundene bliver stressede eller ængstelige, når ejerne starter på arbejde igen, og de kan pludselig have svært ved at være alene hjemme, selvom de ingen problemer havde før coronatiden, siger Siri Renée Jurgensen.

Efter arbejde har hunden højst sandsynligt ekstra meget brug for ejerens opmærksomhed, og her er det oplagt at gå en lang tur eller aktivere dyret med leg og øvelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce