Annonce
Ugeavisen Vejen

Holsted får ny frisør:  The One har åbnet dørene i Storegade

Sipan Sulayman har skabt en ny frisør- og barber-salon i Holsted. Foto: Brian Lindholt
22-årige Sipan Sulayman er blevet selvstændig og har åbnet salonen The One.

Holsted: Der står colaer og vand på bordet ved sofaen. Dejlig, afslappende musik fylder lokalet. Der er hyggeligt fra morgenstunden i Storegade i Holsted, hvor Sipan Sulayman har åbnet frisørsalonen The One.

- Jeg kan bedst lide selv at bestemme, og når jeg skal lægge så mange timer i arbejdet, så vil jeg også selv have egen salon og arbejde for mig selv, siger Sipan Sulayman.


Jeg kan bedst lide selv at bestemme, og når jeg skal lægge så mange timer i arbejdet, så vil jeg også selv have egen salon og arbejde for mig selv

Sipan Sulayman, ny frisør i Holsted


Han kom til Danmark i 2014 fra Qamişlo, der er en by i det nordøstlige Syrien på grænsen til Tyrkiet.

Familien bosatte sig i Rødding. Efter sprogskole i Vejen gik Sipan Suleyman i skole i Rødding. Et efterskoleophold fulgte i Horsens, og arbejdslivet har budt på jobs i både Jels, Kolding, Sønderborg og Vejen.

- Min far klippede familie og venner. Min onkel var frisør i Syrien, og her hjalp jeg til. Selv begyndte jeg med at klippe mine brødre og kammerater, fortæller Sipan Sulayman om sin indgang til faget.

The One har åbent fra mandag til lørdag. Kun søndag har Sipan Sulayman fri.

- Der slapper jeg af, som han siger.

Sipan Sulayman er nu heller ikke bleg for at tage fat. Han har også arbejdet i både pizzariaer og med rengøring.

Familien bakker op

Sipan Sulayman overtog lejemålet i Storegade for seks måneder siden.

- Så kom corona, og jeg har i stedet brugt tiden til at gøre salonen klar. Min familie og min kærestes familie har hjulpet rigtigt meget, siger Sipan Sulayman.

Han sonderede området Vejen, Kolding, Brørup og Holsted, inden valget faldt på Holsted.

- Der var ikke så mange herrefrisører i Holsted, og jeg vil heller ikke stjæle kunder fra de steder, jeg har arbejdet tidligere, siger Sipan Sulayman.

Annonce

Kunden skal være glad

Drømmen er også at få gang i lokalerne ved siden af.

- Min kæreste Stephanie er i gang med en uddannelse som frisør, og min faster og hendes veninde er gode til at lave negle. Det kunne blive til en god neglesalon, men nu må vi se, siger Sipan Sulayman.

Han klipper kun drenge og mænd. Og han nyder at skabe en hyggelig stemning.

- Kunden skal være glad.  Og han kan gå herfra som en helt anden person. Er han glad og tilfreds, så bliver jeg også glad. Så kommer han jo igen, siger Sipan Sulayman.

PersonProfil

Navn: Sipan Sulayman.

Alder: 22 år.

Profession: Indehaver af herrefrisør- og barbershop-salonen The One i Holsted.

Bopæl: Vejen.

Fødested: Syrien.

Opvækst: Syrien og Rødding (fra 2014).

Sipan Sulayman benyttede covid-19-nedlukningen til at klargøre den nye salon i Holsted. Familien og svigerfamilien har været en stor støtte i arbejdet. Foto: Brian Lindholt
Sådan ser han ud uden maske. Sipan Sulayman er klar til trylle med med mænd og drenges hår i Holsted efter en lang corona-nedlukning. Foto: Brian Lindholt
Sipan Sulayman brainstormede med sin bror om navnet på salonen i Holsted. The One faldt i begges smag. Foto: Brian Lindholt
Gå aldrig ned på udstyret. Så er der klart til herreklip i Holsted. Foto: Brian Lindholt
Det skal være hyggeligt at gå til frisør. Sipay Sulayman trakterede med cola og vand, da avisen kiggede ind. Foto: Brian Lindholt
Hår er ikke bare hår. Der er hårplejeprodukter til flere ting. Her er et udvalg fra salonen. Foto: Brian Lindholt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Linda P kommer til Vejen

Annonce