Annonce
Ugeavisen Vejen

Hvem der bare var trækfugl: "Vent lidt og tag mig med".

Det er nu, fuglene samles i flokke for at forlade os for en stund. Og det sætter tanker i gang hos klummeskribenten, der så inderligt gerne vil med til sydens sol men alligevel kan se visse fordele ved efterår og vinter. Arkivtegning
I ugens klumme filosoferes der over trækfuglenes muligheder og kunsten at finde indre ro i en verden, der larmer gevaldigt.
Annonce

VEJEN: De samles i flokke og kvidrer en improviseret symfoni. De basker modigt med vingerne og puster sig op. Det er trække-tid for fugle, og i bedste H. C. Andersen-stil må jeg indrømme, at jeg har det præcis som den grimme ælling, der kigger længselsfuldt op på en flok svaner, som flyver forbi og tænker: "Bare det var mig. Vent lidt og tag mig med".

Tænk at kunne slippe for endnu en dansk vinter med sjaskende regn, isglatte veje og følelsen af at være forvandlet til en muldvarp, fordi solen aldrig rigtigt får magt på dage, hvor mørket hersker, når vi står op, og møder os brutalt igen, når arbejdsdagen er slut.

Tænk at kunne rejse mod sydens sol og få lov til at udforske verdens muligheder lige dér. Åh, jeg ville så inderligt gerne - og så dog alligevel. Efteråret og vinteren har sine fordele. Man tvinges til at komme ned i tempo, for haven passer jo sig selv, og når skyerne brister, og det for 729. gang står ned i stænger (!), ja, så er det okay at droppe løbe- eller gåturen, og man putter sig i sofaen med en varm kop kaffe og får slappet af.

I sommers købte jeg på en rejse til Skotland et par ørevarmere, fremstillet af den dejligste uld. Dem bærer jeg nu hver morgen og hver aften, og jeg nyder ikke kun varmen omkring mine ører. Jeg nyder også den fantastiske ro, der opstår, når verdens lyde lukkes ude.

For hold da op, hvor verden larmer! Trafikken. Fjernsynet. CD-afspilleren. Bippende lyde fra husstandens elektriske maskiner, og så er der alle de nyheder, vi dagligt skal forholde os til. I pressen. På sociale medier. I omgangskredsen. I familien. På arbejdspladsen.

Hjernen registrerer det hele, og helt ærligt, jeg tror ikke, det er sundt.

Jeg tror, vi har brug for at lukke verdens larm ude bare en gang imellem. Gør vi det, er de eneste to lyde, vi hører, nemlig vores hjerteslag og vores vejrtrækning.

To lyde, der i den grad minder os om, at vi er i live, og spørgsmålet er så, hvorfor er vi det? Hvorfor kom vi hertil? Og hvad er meningen med livet?

Store tanker, jeg ved det godt, men det føles rart at gå tur med mine varme "ørebøffer" på og filosofere over disse ting, mens fuglene flokkes i de højere luftlag for at følge deres indre GPS.

God efterårsferie - og god rejse til alle Jer pippende væsener med fjer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Gå jer til en gratis hjertestarter

Annonce