Annonce
Ugeavisen Vejen

Ideer til digitale kulturarrangementer kan få støtte fra Kulturelt Samråd

Ønsker man at lave kulturelle arrangementer digitalt, kan man søge støtte til det via Kulturelt Samråd i Vejen Kommune. Pressefoto.
Kulturelt Samråd opfordrer til at lave digitale kulturarrangementer i en tid med corona-restriktioner og er åben for at give støtte.
Annonce

Vejen: Med aflyste arrangementer og en opfordring til at begrænse sine sociale kontakter kan der godt opstå en trang til at opleve noget sammen med andre.

For at bekæmpe corona-trætheden vil Kulturelt Samråd i Vejen Kommune bakke op om digitale kulturarrangementer.


Vi vil derfor afprøve, om vi kan hjælpe ideen om digitale kulturarrangementer lidt på vej.

Lone Houmann Holst


- Corona-trætheden er ved at melde sig. Mange længes efter at komme ud og opleve noget sammen med andre. I Kulturelt Samråd kan vi jo også godt se, at der laves færre arrangementer end normalt. Vi vil derfor afprøve, om vi kan hjælpe ideen om digitale kulturarrangementer lidt på vej, fortæller Lone Houmann Holst, formand for Kulturelt Samråd i Vejen Kommune.

Annonce

Kan du lave det næste syng sammen?

Arrangementerne skal have kulturelt indhold, samt være muligt at deltage i. Derfor skal man også fortælle om det på for eksempel de sociale medier.

- Vi har jo set, hvor meget syng sammen-programmerne har hittet de sidste måneder. Vi kan forestille os alle mulige ting som et lokalt, upcoming band, der giver en stuekoncert, som andre kan se digitalt. Et oplæg om et emne man brænder for og måske lægger op til debat om. Måske skal man danse eller synge sammen eller noget helt andet, siger Lone Houmann Holst.

Ikke alle disse ideer koster nødvendigvis noget, men har man udgifter, vil Kulturelt Samråd gerne se på, om der kan gives støtte.

Man kan søge om støtte ved at kontakte kulturkonsulent Charlotte Thomsen på telefon 79 96 63 83 eller via e-mail på ct@vejen.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce