Annonce
Ugeavisen Vejen

Jam & Musikfestival 2019 med spændende program

Bandet Caper Clowns fra Odense spiller på Musik & Jam Festivalen. PR-foto
Der er stor bredde i dette års Jam & Musikfestival, der løber af stablen fredag og lørdag.
Annonce

Så er programmet for årets Jam & Musikfestival på Rådhusscenen i Vejen på plads. Og skulle vi selv sige det, så er det et stærkt set-up, hvor vi næsten kommer hele ”genre-paletten” rundt.

Fredag den 27. september åbner scenen kl. 15.00 og slutter kl. 18.00.

I år åbnes Jam & Musikfestivalen af den akustiske trio, Jil’s. Der vil blive spillet kendte numre og hits fra 60’erne og frem til i dag. Og det er absolut numre, der alle appellerer til både dans og fællessang.

Derefter overtager Duetten scenen. Her vil Ovin og Pia, med utallige koncerter bag sig, give publikum ”En musikalsk oplevelse”. Duetten optræder både til syng med arrangementer, musikalske foredrag og festlige lejligheder. Repertoiret spænder vidt indenfor akustiske udgaver af viser, folkemusik, pop- og country-sange.

Three Alike slutter fredagsprogrammet af. Trioen har været faste gæster på festivalen, siden 2016. Og med deres høje niveau, har de hvert år givet publikum en god musikalsk oplevelse. Repertoiret er moderne fortolkninger af ældre standarder/kompositioner, inden for genrerne jazz, pop og rock.

Lørdag den 28. september åbner scenen kl. 10.00 og slutter kl. 16.00.

Lørdagen starter med Kenneth Klockmann bag pianoet, hvor han i sikker stil vil fremføre klassiske værker – men også nyere værker indenfor rock-genren, vil være at finde på repertoiret. Kenneths store talent ved tangenterne er bemærkelsesværdigt, og publikum kan godt se frem til en fin musikalsk oplevelse.

Derefter overtager Peter Amtoft scenen i bedste singer/songwriter stil. Her vil det være danske viser fra Højskolesangbogen, der er at finde på repertoirelisten. Skulle man have lyst, er man mere end velkommen til at medbringe sin egen Højskolesangbog, og synge med på de gode gamle danske viser.

Herefter er det tid til årets besøg udefra, nemlig Caper Clowns fra Odense. De gæstede også Jam & Musikfestivalen i 2015, og har selv ønsket at komme tilbage og spille i Vejen. Siden sidste besøg har bandet 2 udgivelser og en lang række spillejobs bag sig. Bl.a. har Caper Clowns spillet de sidste tre år til IPO-festivalen i Liverpool. Så det er et rutineret band, der kommer på besøg og spiller selvkomponerede sange i indie-pop-genren.

Hvis der er noget, der virker bekendt når næste band, Soylent, indtager scenen - så er det med god grund. Bandet har nemlig valgt at udforske det britiske band Placebo, og spiller udelukkende coversange fra dette band. Det bliver en musikalsk rejse, der byder på et bredt udtryk indenfor musikkens rammer, der spænder fra Placebo’s bagkatalog fra midten af 90’erne til 2016.

Som sidste navn til at lukke og slukke årets Jam & Musikfestival, kommer kompetenceskolens musiklinje. Der er garanti for stor spilleglæde og højt humør, når eleverne og den altid engagerede lærer, Jan Petersen indtager scenen. Det er primært cover versioner af rocknumre, der er på repertoiret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Velkommen til benzinfolket

Ugeavisen Vejen

Opråb fra Broen i Vejen

Annonce