Annonce
Ugeavisen Vejen

Julefrokosttid: Sæt dig ikke bag rattet, hvis du har drukket

De seneste år er der ikke registreret nogen sprituheld med personskade i Vejen Kommune i julemånederne. Dermed afviger Vejen Kommune positivt fra det generelle uheldsbillede i julemånederne i Syd-og Sønderjylland.

Selvom borgerne i Vejen Kommune i den grad har lyttet til de seneste års spritkampagner, er der god grund til fortsat at være opmærksom på, hvornår man må køre efter, at man har indtaget spiritus. Det gælder også dagen efter. Selvom man føler sig frisk nok dagen derpå, er det ikke sikkert, at man er ædru til at sidde bag rettet. Derfor opfordrer både Vejen Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi til, at man er ædru, inden man sætter sig bag rettet.

Alt for mange bliver stoppet med enten spiritus eller narko i blodet, og det er kun et spørgsmål om tid, før der er personskade involveret i uheldene. Knud Reinholdt, der er leder af Færdselspolitiet i Syd- og Sønderjylland understreger derfor, at der fortsat er behov for at sætte fokus på problemet.

- I modsætning til 2020 er der lukket op for, at man kan deltage i julefrokoster og gå i byen igen, så vi sætter ind med alle de ressourcer, vi har, fortæller Knud Reinholdt. Dermed kan borgerne i Vejen Kommune kan sagtens forvente at møde os på vejene i december måned, pointerer han.

Annonce

I Vejen Kommune har politiet indtil dags dato i år stoppet 33 på grund af spiritus og 37 på grund af narko, hvor tallene var henholdsvis 40 og 49 i samme periode 2020. I hele 2020 var der konstateret 14 uheld med personskade mod seks indtil nu i 2021 og to uheld med euforiserende stoffer mod et i 2020.

Det gælder om, at man både som ven eller familiemedlem til den, der vil tage bilen tør at stoppe chaufføren inden han eller hun sætter sig ind i bilen - og ikke mindst - at man som passager tør at sige fra. Ring efter en taxa eller tilbyd overnatning. Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden lyder opfordringen.

- Vi vil gerne holde uheldsstatistikkerne nede, derfor er det vigtigt, at man har styr på, hvordan man kommer hjem, allerede inden man indtager den første genstand. På den måde passer vi på os selv og hinanden, fortæller Vagn Sørensen, der er formand for Udvalget for teknik og miljø i Vejen Kommune.

Vejen Kommune har netop deltaget i kampagnen #DropNarkokørsel. Hash i blodet øger risikoen for trafikuheld 3 gange. En blanding af stoffer og alkohol i blodet øger risikoen for trafikuheld med op til 200 gange. Derfor er det vigtigt, at man stopper spiritus- og narkokørsel før det er for sent.

Vidste du at......

Hvis du kører spirituskørsel med promille over 2,0, eller kører spirituskørsel gentagne gange inden for få år, kan din bil blive konfiskeret. Den overgår til statens ejendom, og du får den ikke tilbage igen.

Politiet kan inddrage dit kørekort på stedet, hvis de har mistanke om, at du har kørt spiritus- eller narkokørsel, og der samtidig er risiko for, at du vil gøre det igen umiddelbart efter.

Du kan ikke få dit kørekort tilbage før frakendelsesfristen udløber, selvom du er startet i alkoholbehandling.

Din arbejdsgiver kan underrettes, hvis du kører spritkørsel, mens dit kørekort er frakendt. Det gælder erhverv, hvor bilkørsel er en væsentlig del af arbejdet som f.eks. chauffører og sælgere.

Der er ikke faste promillegrænser for cyklister og ryttere. Men du må ikke færdes i trafikken, hvis du kører eller rider uforsvarligt.

Der findes ingen særlige regler for fodgængere, der er påvirket af alkohol.

Hvert år bliver ca. 8000 personer dømt for spirituskørsel på de danske veje.

Antallet af spiritusulykker med personskade er faldet med ca. 23% fra 2013-2018, mens der ikke har været noget væsentligt fald i personskadeulykker generelt.

Der var spiritus involveret i 329 ulykker, hvor en person kom til skade eller blev dræbt, mens det gjaldt for 1.067 af de ulykker, hvor der kun var materiel skade i 2018.

Spiritusulykker udgjorde 11% af alle ulykker i 2018.

I 2018 blev 36 personer dræbt i trafikulykker i julemånederne, hvilket var 9 dræbte mere end i november-december 2017.

Andelen af spiritusrelaterede personskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds svarede til niveauet på landsplan i 2018, 10 pct. i politikredsen og 11 pct. på landsplan.



Annonce
Ugeavisen Vejen

Aldi har kig på tidligere møbelbutik: Beliggenheden er perfekt

Annonce
Ugeavisen Vejen

Dyrevenner vil have kommunen til at hoste op: - Det er rimeligt, at Vejen Kommune betaler foderet for os

Annonce
Ugeavisen Vejen

Boligåret 2021 blev en super årgang

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Corona satte skub i Mariannes salg på nettet: - Det har sikret fremgangen i min julehandel

Ugeavisen Vejen

Julehandel overraskede: - I fremtiden er det ikke nok kun at holde den fysiske dør åben

Ugeavisen Vejen

Nyt stort uddannelsescenter kan stå klar om to år: Men det kræver salg af handelsskolens domicil

Ugeavisen Vejen

Kendt ansigt er tilbage i køkkenet: Nu overtager Linda delikatessen fra Inger

Ugeavisen Vejen

Nytårsforsæt eller ej

Ugeavisen Vejen

Kur uden ord - badet i lyd

Ugeavisen Vejen

Vejen Frem: Fællesskabsfølelsen er udeblevet

Annonce