Annonce
Ugeavisen Vejen

Julestemning ved Ældrecenter Kærdalen

De frivillige ved Ældrecenter Kærdalen, der i denne tid ikke må komme ind på ældrecenteret, sørgede for, at der blev stillet juletræer op - og de blev naturligvis også pyntet til glæde for beboerne. Privatfoto
Annonce

Vejen: Ældrecenter Kærdalen er velsignet med mange frivillige, men i denne tid må de frivillige ikke komme i huset, og det er både de selv, personalet og ikke mindst beboerne meget kede af.

For at bøde lidt på det, var et antal af frivillige mødt op udenfor caféen, i strålende solskinsvejr, for at forsøde tilværelsen lidt for beboerne.

Under kyndig vejledning af nogle beboere, der lige kunne nyde en kop kaffe i solskinnet, kunne de frivillige sætte fem flotte juletræer op på række og pynte med julekugler og lyskæder.

Beboerne kan nu gå en tur i huset og beundre de smykkede træer indefra i varmen. Det nyder de i denne tid, hvor så mange andre arrangementer er aflyst til fordel for coronarestriktionerne.

- Det var helt tydeligt, at de frivillige nød at arbejde sammen igen og kunne gøre en god gerning for beboerne igen-igen, fortæller Mette Jensen, der er aktivitetsmedarbejder på Ældrecenter Kærdalen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce