Annonce
Ugeavisen Vejen

Kartoffelferien bliver årets sidste arrangement

I efterårsferien kan man komme forbi hjemstavnsgården og lave sin helt egen æblemost. Man skal blot medbringe æbler og emballage til at få mosten med hjem i. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Hygum hjemstavnsgård inviterer igen i år til ”Kartoffelferie som i gamle dage” i skolernes efterårsferie. Det bliver også årets sidste arrangement, da juleweekenden i november er aflyst.
Annonce

Sdr. Hygum: Hver dag i efterårsferien fra den 11. til den 18. oktober - alle dage fra klokken 11 til 16 - kan man lægge vejen forbi hjemstavnsgården i Sdr. Hygum og lave sin helt egen æblemost. Man skal blot medbringe æbler og emballage til at få mosten med hjem i.

Hjemstavnsgården har æblepresseren klar - og naturligvis også en frivillig, der til at guide gæsterne gennem proceduren, men man skal selv kunne lægge kræfterne i arbejdet. Der er et maksimum på fem liter pr. familie.

Børnene kan også prøve at male lidt korn til mel i den gamle håndkværn og få melet med hjem i en lille pose til bagning derhjemme, ligesom de kan lave et reb, og de kan lege på hjemstavnsgårdens naturlegeplads.


Med dette arrangement siger vi tak for i år, da vi ser os nødsaget til at aflyse vores juleweekend i november.

Hygum Hjemstavnsgård


Man kan naturligvis også gå en tur rundt i museet og snuse til, hvordan livet kunne være i gamle dage.

Onsdag den 14. oktober er en særlig dag. Her tages de sidste kartofler op og sorteres - og der vises, hvordan der laves kartoffelmel.

I køkkenhaven er der travlt med at få grøntsagerne op, inden frosten kommer. Grøntsagerne samt honning fra den lokale biavler kan købes.

Annonce

Juleweekend er aflyst

Hjemstavnsgårdens vejbod vil være åben så længe, der er varer at sælge.

- Med dette arrangement siger vi tak for i år, da vi ser os nødsaget til at aflyse vores juleweekend i november, skriver hjemstavnsgården i en pressemeddelelse.

Der er dog altid åbent for besøg. Man skal blot huske at ringe for at få en aftale.

Om onsdagen vil der som regel være medarbejdere at træffe fra klokken 10 til 14, så her kan man også kigge forbi.

Det første store arrangement i det nye år er den 12. - 13. juni med historisk dyrskue, børnedyrskue og "Landsbyen i arbejde."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce