Annonce
Ugeavisen Vejen

Kartoffelfestival holder ølsmagning

Kartoffeløllen til Vejen Kartoffelfestival i Hovborg bliver tappet på Hyldals Bryghus i Bække. PR-foto
Årets kartoffeløl fra Hyldals Bryghus prøvesmages på Hovborg Kro.
Annonce

HOVBORG: Årets udgave af Vejen Kartoffelfestival i Hovborg er som mange andre arrangementer ikke blevet som først planlagt. Men årets Kartoffeløl er brygget, og den skal præsenteres på respektfuld vis, det sker ved en ølsmagning på Hovborg Kro.

Kartoffeløllen fra Hyldals Bryghus i Bække så første gang så dagens lys for et år siden til Kartoffelfestivalen 2019. I år bliver den præsenteret som en del af et ølsmagningsvent som afholdes på Hovborg Kro onsdag den 26. august 2020. Håndbrygger Tim Hyldal fra Hyldals Bryghus i Bække vil stå for ølsmagningen. Han er manden og bryggeren bag Kartoffeløllen, og tog udfordringen op sidste år og hvor han lavede Danmarks første kartoffeløl. Tim vil fortælle om håndholdt ølbrygning, der vil være smagsprøver ud af bryghusets specialøl inden kartoffeløllen skal smages til sidst. Undervejs er der snacks fra Hovborg Kro.

- I Hovborg glæder vi os rigtig meget til at være vært for præsentationen af årets kartoffeløl. Vi håber dette event kan blive en tilbagevendende begivenhed til vores festival. Når det nu skal være sådan, at vi ikke kan gennemføre selve festivalen, så kan vi bruge i år til at udvikle nye elementer. Vi tror på, at samarbejde på tværs styrker det lokale, og det driver os, siger Kurt Smith, Hovborg, der er med i festivalens styregruppe. Kartoffelfestivallen arrangeres i et samarbejde mellem det lokale foreningsliv i Hovborg, BJ-Agro, Vejen Kommune og UdviklingVejen.

Man skal købe billet til arrangementet på kartoffelfestivalens Facebookside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

VBC satser på grøn profil

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Cirkus på besøg i Holsted

Ugeavisen Vejen

Seniordans begynder igen

Ugeavisen Vejen

Et nyt klubår er begyndt

Ugeavisen Vejen

Vi skal turde tale om døden

Annonce