Annonce
Ugeavisen Vejen

Kendte skuespillere fortæller: Vandreforestilling kommer til Baldersbæk i efteråret

Skuespiller Kristian Grumme Nielsen blev uddannet skuespiller fra Københavns Film & Teaterskole i 2016. Han er født og opvokset i lokalområdet ved Baldersbæk, og han er idé og ophavsmand til forestillingen Baldersbæks stemmer. Foto: Camilla Winther
28. og 29. august samt 11. og 12. september kan man under åben himmel opleve vandreforestillingen Baldersbæks stemmer. Stedets unikke historie er omdrejningspunktet for seks fortællinger, der fremføres forskellige steder i lystanlægget af kendte skuespillere.

Baldersbæk: Et miks af skulpturkunst og teater i den smukkeste danske natur kan oplevels, når bysbarnet Kristian Grumme i sensommeren 2021 vender tilbage til sin hjemegn med projektet Baldersbæks stemmer.

Kristian Grumme har samlet et hold af skuespillere bestående af Sonja Oppenhagen, Preben Kristensen, Charlotte Fich, Lotte Andersen, Malene Beltoft Olsen og Anja Owe. Han glæder sig til at spille sammen med de garvede folk.

- Det er jo helt fantastisk, at det har kunnet lade sig gøre at samle nogle af Danmarks bedste skuespillere til projektet. Vi oplevede en overvældende interesse og opbakning til projektet i efteråret. Derfor har det været spændende at kunne videreudvikle på konceptet. Jeg er selv opvokset tæt på Baldersbæk og har ofte leget i anlægget som barn, men det er først som voksen, at jeg er blevet bevidst om, hvilken historie Baldersbæk rummer – en historie jeg har lyst til at formidle videre, fortæller Kristian Grumme i en pressemeddelelse.

Annonce

Corona-situationen i efteråret 2020 bevirkede, at man skulle tænke teater på en helt ny måde. Sammen med den Reumertvindende dramatiker Simone Isabel Nørgaard afprøvede Kristian Grumme derfor formatet Baldersbæk stemmer – en vandreforestilling, hvor teateret blev hevet ud af de indendørs, stationære scener og i stedet spillet under åben himmel, hvor publikum vandrede i små grupper og oplevede fortællinger, der blev fremført forskellige steder.

Om forestillingen

Seks fortællinger på udvalgte steder i Baldersbæk plantage, Baldersbæksvej 46, 6682 Hovborg.

Medvirkende: Sonja Oppenhagen, Preben Kristensen, Kristian Grumme, Anja Owe, Malene Beltoft Olsen, Lotte Andersen og Charlotte Fich.

Forestår 28.-29. august og 11.-12. september.

Man kan læse mere påwww.baldersbaeksstemmer.dk, hvor det også er muligt at købe billetter.

Forestillingen er muliggjort med økonomisk støtte fra Vejen, Billund og Varde Kommune samt Spar Nord Fonden, Ole Kirk’s Fond og Statens Kunstfond.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Indbrud i Rødding

Ugeavisen Vejen

Corona satte en midlertidig stopper for nye venskaber hos Børns Voksenvenner: Flere børn i Vejen Kommune savner en ekstra rollemodel

Ugeavisen Vejen

Rikkes positive tilgang til livet stammer fra opvæksten i Askov: Har sjældent oplevet så meget venlighed som i Dagli´Brugsen i Askov

Annonce