Annonce
Ugeavisen Vejen

Klumme: I naturen er der plads til alle - og så er det gratis

Som naturvejleder er man i naturen året rundt uanset vejr og vind, og selv efter 25 år i faget fascineres jeg stadig over, hvad naturen gør ved store som små, alle bliver berørt af den, fortæller Sam B. Sørensen, der er naturvejleder ved Sønderskov Museum. Privatfoto
Skal du igennem naturen eller ud i naturen? Alle bliver berørt af den, og det er faktisk helt naturligt, skriver naturvejleder Sam Sørensen fra Museum Sønderskov, som anbefaler at komme en tur med ud i naturen.

Klumme: Det kommer nok meget an på beskueren. Nogle vil tænke: Hvad skal vi med den... Det billige skidt. Og andre siger, at de kan mærke naturen trække i sig.

Om det så er et shelter og en overnatning eller et bålsted med vennerne omkring, en vandretur igennem hovedlandet, eller i mit tilfælde en flok skoleelever, der skal på tur. Det kommer nok an på, om man blot skal igennem naturen eller ud i naturen.

Som naturvejleder er man i naturen året rundt uanset vejr og vind, og selv efter 25 år i faget fascineres jeg stadig over, hvad naturen gør ved store som små, alle bliver berørt af den, og det er faktisk helt naturligt.

Annonce

Corona på bagsiden

Vi er lige kommet på bagsiden af en corona-pandemi, som har holdt befolkningen i et jerngreb i godt halvandet år, og vi har ikke måtte ses i grupper, og mange har arbejdet hjemme og ikke kunnet noget, hvor man var mere end én person til stede. Så har man gået til spejder, fodbold, fitness eller blot villet ud og spise eller have en kop kaffe på den lokale cafe, har dette været forbudt, så vores sociale og mentale sfære er på den ene eller anden måde blevet påvirket af det.

Det kan man blandt andet se nu, hvor der er blevet åbnet igen, og man må mødes igen, og mange strømmer ud og spiser på restaurant, konfirmationer og runde fødselsdage løber af stablen hver weekend.

Bålhygge og mad tilberedt over bål er bare nogle af de gode oplevelser, man kan få med sig hjem fra et besøg i naturen. Privatfoto

Man kunne så forvente at alt var optaget, når man nu kunne komme ud i naturen med guider deslige igen, men nej, for det her corona-halløj med, at man ikke skal gå tæt og i grupper, det sidder i os endnu, og det er her, vi lider lidt under den negative oplevelse, vi havde med coronaen. Det er nu, vi har brug for at komme ud og få et skud natur, men vi tør ikke rigtigt springe ud i det, for hvad nu hvis...

Til det vil jeg blot sige, at vi er superskarpe på dette og har tjek på det i Vejen Kommune. Alle regler og tiltag bliver overholdt, og vi passer på jer og os selv undervejs. Så føler du dig fristet, når du har læst klummen færdig, så kom med der ud - i naturen.

Annonce

Virker det så?

Er man i naturen, som jeg er som naturvejleder med skoleelever, grupper og andre, der har valgt at gå med, så oplever man den energi, der er derude. Det tager ikke mange minutter, når man tager i f.eks. skoven og kommer lidt væk fra alfarvej, så er der dufte, lyde og grønt i tusindvis af nuancer.

”Det gør godt i hovedet” siger jeg tit, og det gør det. Det er ikke noget, vi bare går og siger, der er faktisk evidens for det, altså nogen der har undersøgt det og målt sig frem til, at natur gør os godt på en positiv måde. Forskning viser, at det har en vældig positiv effekt på vores mentale sundhed, hvis vi opholder os i naturen – både i flok og med os selv. Det mest fascinerende er, at det både virker mentalt og fysisk. Den mentale sundhed er vigtigt for os alle sammen uanset alder, køn og uddannelse. Naturen og den friske luft spiller en vigtig rolle i forhold til at styrke vores mentale sundhed, og er man bare lidt fysisk aktiv, altså går en tur, løber, cykler eller hvad man nu er til, så har det endnu større positiv virkning.

Annonce

Den fysiske og mentale motion

Hvordan hjælper det så fysisk? Det gør det blandt andet, fordi der er gode muligheder for at være nærværende og sanselig i naturen. Hvad end du har lyst til store armbevægelser eller ønsker ro, så er rammerne i naturen gode. Man kan f.eks. holde sig fysisk aktiv ved at gå en tur, løbe eller andet i naturen, det behøver ikke kræve den stor udstyrspakke, men det er jo helt op til en selv.

Man kan også holde sig mentalt aktiv ved at bruge naturen til at finde ro og fordybelse – og måske reflektere over små og store spørgsmål i livet? Og ikke mindst kan man være social aktivt ved at være ude i naturen sammen med nogle andre i en gruppe. Det er tit ganske hyggeligt, og man kan få vendt både stort og småt.

Her er Sam B. Sørensen ude som naturvejleder for at fortælle deltagerne om i og omkring Lillebælt. Det kan være en god ide at gå med på sådan en tur, hvis man vil vide noget mere om den lokale natur. Privatfoto
Annonce

Alle kan være med

Naturen kan spille en vigtig rolle i forhold til at fremme mental sundhed, da den appellerer til og er tilgængelig for en bred gruppe af mennesker – almindelige friluftsaktiviteter som gåture, hundeluftning og andre aktiviteter i naturen dyrkes af mange danskere uafhængigt af uddannelsesniveau eller status. Man kan bruge naturen til at køre igennem på cyklen eller mountainbiken, eller på hesten eller sågar blot gå en tur. Der findes stier for blinde, der er brolagte ture for kørestolsbrugere, der er anlagt broer og shelters, hvor alle kan komme til.

Annonce

Vejen Kommunes natur

I Vejen Kommune er der fokus på at komme ud og røre sig, og hvis man ikke lige vil stå i træningscenteret eller på motionscyklen hjemme i stuen, så er naturen et ganske godt alternativ. Der er uendelige muligheder, og selv om man så går den samme rute hver dag, er der altid et eller andet, der har forandret sig, hvis man kikker efter.

Vil man med ud i naturen og samtidig have en på opleveren med de fantastiske guider, så er man velkommen til at møde op til et eller flere af arrangementerne.

Der er masser af natur-tilbud i Vejen Kommune, og ud over planlagte ture, så er der mange andre tilbud, som man ganske gratis kan gøre brug af. Privatfoto

Der er masser af tilbud i Vejen Kommune, og ud over planlagte ture, så er der mange andre tilbud, som man ganske gratis kan gøre brug af. Et af dem er Gang i Livet, som blandt andet er en række gåture ved naturperlerne i Vejen Kommune, med guider der går med og fortæller om det område, man kommer igennem. Man går i mindre grupper. Turene er planlagt sådan, at alle kan være med. Det er på anlagte og afmærkede trampestier, og hvis man blot er klædt på efter vejret, så kan man gå med.

Læs mere i Ta' på tur-folderen: friluftsvejen.inst.vejen.dk/vandring/ta-paa-tur.

Læs om de steder, Gang i Livet kommer forbi: friluftsvejen.inst.vejen.dk/naturperler.

Naturen helbreder

Naturen er gratis og let tilgængelig, og den er en fleksibel ramme for aktiviteter og indsatser, der styrker den mentale sundhed.

Her er man ikke afhængig af lokaler og åbningstider, og man behøver ikke dyre medlemskaber eller bindende tilmeldinger. Det betyder, at det er en billig og let tilgængelig arena for sundhedsaktiviteter både for den enkelte og for samfundet.

Mentale sygdomme og symptomer er blevet de nye folkesygdomme, som koster samfundet dyrt. Hver dag er der næsten en halv million danskere, som oplever symptomer på alvorlig stress. Natur og friluftsaktiviteter har positive effekter på for eksempel velvære, ro, nærvær og selvtillid. Og det er velkendt, at natur og friluftsliv er et effektivt redskab i forebyggelse og behandling af mentale sygdomme som stress og depression.

Inden længe kan man begynde at høste æbler, fortæller Sam B. Sørensen. Privatfoto

Man kunne så forvente at alt var optaget, når man nu kunne komme ud i naturen med guider deslige igen, men nej, for det her corona-halløj med, at man ikke skal gå tæt og i grupper, det sidder i os endnu, og det er her, vi lider lidt under den negative oplevelse, vi havde med coronaen. Det er nu, vi har brug for at komme ud og få et skud natur, men vi tør ikke rigtigt springe ud i det, for hvad nu hvis...

Fra klummen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

HUGF overtager spinning i Medius

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Skoleelever fejrer 55-året for skolestart

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

St. Andst Efterskole får ny forstander

Ugeavisen Vejen

Folmer og basserne spillede op under Kærdalen

Ugeavisen Vejen

Bibliotekarens klumme: Sommerfugletid

Ugeavisen Vejen

Stafet for Livet Vejen samlede stort beløb ind

Ugeavisen Vejen

Det grønne flag blev hejst hos Henriettes naturbørn

Ugeavisen Vejen

Vejen Idrætscenter åbner for stor brancheudstilling

Ugeavisen Vejen

Digital kritiker giver foredrag på Vejen Bibliotek

Ugeavisen Vejen

Soroptimistklub donerer til Huset

Ugeavisen Vejen

Stort håndboldevent rammer Vejen

Ugeavisen Vejen

Queen Machine spiller til julefrokosten i Vejen Idrætscenter

Ugeavisen Vejen

Hovborg: Storke har fået egen landingsplads

Ugeavisen Vejen

Vigtigt med samlingspunkter i vores lokalsamfund

Ugeavisen Vejen

Billedkunst udstilles på Vejen Bibliotek

Ugeavisen Vejen

Musikalsk Elvis-foredrag kommer til Vejen

Ugeavisen Vejen

Set i bakspejlet: - Min mor havde planlagt sit selvmord gennem de sidste to år

Ugeavisen Vejen

Vejen LAN er tilbage i idrætscentret

Ugeavisen Vejen

Autocentralen holder åbent hus

Ugeavisen Vejen

Brørup får Danmarks- premiere på ny temafest

Ugeavisen Vejen

Restriktioner koster Brørup Bio 200.000 kroner

Ugeavisen Vejen

City Kiosken sadler om: Dropper cigaretter og spiritus for at satse stort på bland-selv-slik

Ugeavisen Vejen

Dagbog fra Christiansborg: Sammen er vi stærkest

Annonce