Annonce
Ugeavisen Vejen

Knald på danskernes vandrelyst: Vejens natur og vandrestier har hittet under corona

Vandring er en oplagt familieaktivitet, da både ruter, distance og overnatninger kan tilpasses familiens fysiske formåen. Under coronakrisen er interessen for vandring da også steget. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vandring har været den helt store aktivitet hos danskerne under coronakrisen. Det har været et sted, hvor man kunne mødes og samtidig overholde krav til afstand og forsamlinger.

Vejen Kommune: Danskernes vandrelyst har er vokset i løbet af det seneste år under coronakrisen. Med krav om afstand og små forsamlinger har gåture været et af de værktøjer, der har givet danskerne mulighed for at se familie og venner alligevel.

Det afspejler i sær de danske Google-søgninger på vandring og vandrestøvler, der generelt har været i vækst de seneste 10 år, men som topper i juli 2020 og januar 2021.

I marts lancerede Danske Vandrelaug og Google Maps et samarbejde, der skal guide de vandreglade-danskere i retningen af Danmarks bedste vandrestier. Gennem Google Maps kan blive inspireret til 288 af slagsen, der alle er nøje udvalgte.

Annonce

- Vi har et erklæret mål om at give danskerne mulighed for at færdes og opholde sig i naturen. Derfor er det et rigtig vigtigt fremskridt, at de bedste vandrestier herhjemme nu bliver mere tilgængelige for folk via Google Maps. Vi håber, at det giver anledning til, at endnu flere kommer ud og nyder naturen, siger Steen Kobberø-Hansen, landsformand i Dansk Vandrelaug, der er Danmarks største vandreorganisation.

Naturglæde i Vejen

Interessen for vandrestier har også været at mærke i Vejen Kommune i løbet af det sidste år, hvor særligt de kendte vandrestier har været velbesøgte.

- Under den seneste coronanedlukning har naturstierne været voldsomt interessant. Sidste sommer oplevede vi en øget interesse for de lange ruter. Åtte Bjerge, Baldersbæk og Jels Søerne er nogle af de kendte steder, der har været virkelig velbesøgte, siger Charlotte Hammer, der er turisme- og kommunikationskoordinator i Vejen Kommune.

Vandrelysten har da også været at mærke hos Visitvejen, der har haft øget trafik på deres hjemmeside såvel som app.

- Hvis vi bare kigger på februar måned i år, så havde vi 88 procent flere besøg end februar sidste år. Hvis vi kigger på, hvilke sider man har besøgt, kan vi se, at det er Åtte Bjerge og de andre vandrestier og naturbesøg, der er mest besøgt, siger Charlotte Hammer og tilføjer:

- Ser man på statistikken for lørdag formiddag fra klokken 8-10, så er kurven næsten lodret. Der stiger interessen meget. Vi kan også konstatere, at der er stor interesse for Visitvejens app. Den er downloadet mere end de byer, der er større end os.

Charlotte Hammer påpeger dog afslutningsvis, at besøgsmønsteret er blevet mere normalt siden 2. april. Det betyder, at der igen i høj grad bliver søgt på overnatningssteder, restauranter og lignende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce