Annonce
Ugeavisen Vejen

Kræftrådgivning genåbner for fysisk fremmøde

Ønsker man at booke en tid ved kræftrådgivningen, kan det gøres via telefon på 79 96 64 34. Foto: PR
Fra den 4. maj er det atter muligt at møde fysisk op til den gratis kræftrådgivning, som Kræftens Bekæmpelse og Vejen Kommune tilbyder i Brørup Sundhedscenter.

Vejen: Hos den lokale kræftrådgivning i Vejen Kommune har der i en længere periode været skruet ned for det fysiske fremmøde, som i nogen grad er blevet erstattet med enten telefonsamtaler eller online rådgivning for at imødekomme coronarestriktioner.

Fra tirsdag den 4. maj går alt tilbage til normalen, hvad angår fysisk fremmøde, når Kræftens Bekæmpelse sammen med Vejen Kommune slår dørene op i Brørup Sundhedscenter med rådgivningstilbud til dem, som har kræft inde på livet – enten som kræftramt eller som pårørende.


Det giver bare noget andet end online rådgivning.

Janne Kruse


Tilbuddet om gratis rådgivning er åbent hver anden tirsdag i lige uger i tidsrummet fra kl. 9:00–13:00.

Ingen skal stå alene med kræft

- Det er dejligt, at dem som har kræft tæt inde på livet, i større omfang kan møde op til professionel rådgivning ansigt til ansigt. Det giver bare noget andet end online rådgivning, som i større omfang har været alternativet grundet coronarestriktioner, siger Janne Kruse, bestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Vejen, og fortsætter:

- Da jeg havde kræft for godt ti år siden, gjorde jeg selv brug af Kræftens Bekæmpelses tilbud om gratis rådgivning. Både fordi at det var skræmmende at blive sluppet efter endt behandling og gå fra at være fast i systemet og over til halvårlige tjek, men også fordi jeg følte, at jeg havde svigtet som mor i den periode, hvor jeg var i kræftbehandling. Det var en kæmpe hjælp at snakke med en professionel om det og at høre, at det var helt normalt, at have de følelser. Det er ikke alle følelser, som man kan have lyst til at dele med familien, når man har kræft.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Linda P kommer til Vejen

Ugeavisen Vejen

Lyt til podcasten 'Danmark fortæller': Demensramte Frank kan ikke længere være sin kones bedste ven: Nu har han sat hende fri 8:9

Annonce