Annonce
Ugeavisen Vejen

Lopperne springer for lokal velgørenhed

Den 3.-5. september kan du gøre et godt loppekøb, når Soroptimisterne igen afholder loppemarked. Arkivfoto.
Soroptimisterne i Vejen afholder igen i år deres populære loppemarked, hvor hele overskuddet anvendes til velgørende formål i lokalområdet.
Annonce

Vejen: For 23. gang afholder Soroptimisterne i Vejen loppemarked. Det sker den 3. - 5. september, hvor masser af lopper er opstillet i udstillingslokalerne på Askovvej ved den ny Aldi, hvor Ford og Peugoet/KIA tidligere havde autoværksted/biludstilling.

- Vi har en lang tradition for at holde loppemarkeder, og igen i år vil der være et overflødighedshorn af spændende lopper, så alle besøgende vil helt sikkert kunne gøre nogle gode køb, siger Anne Marie Hansen fra Soroptimsterne. Alle dage vil 25 friske Soroptimister stå klar til at slå en god handel af med alle, der kigger  forbi.

De friske piger vil dog allerede stå klar på Askovvej onsdag formiddag og aften for at modtage lopper til salg.

- Jo flere lopper, der bliver indleveret, jo større salg og overskud vil vi kunne opnå, så vi vil være meget taknemmelige, hvis rigtig mange vil støtte op og give os mulighed for at sælge deres lopper, lyder det fra Anne Marie Hansen.

Afholdelse af loppemarked og de mange andre aktiviteter, som vi løbende afvikler, tjener alle det formål at indsamle penge til uddeling til forskellige sociale formål i ind og udland.

Det er projekter som for eksempel Signe Møllers projekt i Mombassa, Hundrede procent til børnene, Huset i Vejen, Natteravnene og julekurve til værdigt trængende i Vejen Kommune, der har nydt godt af indtægter fra Soroptimisternes loppemarkeder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

VBC satser på grøn profil

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Cirkus på besøg i Holsted

Ugeavisen Vejen

Seniordans begynder igen

Ugeavisen Vejen

Et nyt klubår er begyndt

Ugeavisen Vejen

Vi skal turde tale om døden

Annonce