Annonce
Ugeavisen Vejen

Markrobot høster hyldest igen

Brødrene Jens og Kristian Warming har skabt et roboteventyr i Vejen, der gør livet lettere for landmænd verden over og gavner miljøet.  Nu er virksomheden kåret af EY Entrepreneur Of The Year som årets startup i det sydjyske. Arkivfoto: Brian Lindholt
Endnu en gang er der hæder til Vejen-virksomhed Farmdroid. Den blev stiftet af brødrene Jens og Kristian Warming, der byggede prototypen af deres markrobot af skrotdele. Nu er virksomheden kåret af EY Entrepreneur Of The Year som årets startup i det sydjyske.

Hæder: Lige nu regner hæderen ned over virksomhed Farmdroid, der bygger soldrevne robotter til landbruget.  Og der er sket en rivende udvikling siden brødrene bag, Jens og Kristian Warming, byggede prototypen af skrotdele.

På godt to år er virksomheden gået fra tre til 25 ansatte. Siden 2019 er virksomheden vækstet 100 procent om året, og efter planen skal værksten være lige så markant fremover.

Og der bliver lagt mærke til udvikling. Tidligere på efteråret blev virksomheden hædret i forbindelse med Danske Banks 150-års fødselsdag. Og nu er Farmdroid kåret af EY Entrepreneur Of The Year som årets startup i det sydjyske. Dermed går den lokale virksomhed viderer til finalen, der bliver afviklet den 13. januar.

Annonce

- Vi er selvfølelig meget glade for kåringen fra EY.  Det betyder jo anerkendelse, og så åbner det op for nye forretningsmuligheder og samarbejde med andre organisationer og virksomheder, siger René Jannick Jørgensen i en pressemeddelelse.

Han er administrerende direktør i Farmdroid.

I alt kører omkring 150 robotter fra Farmdroid rundt ude hos landmænd, de fleste ruller ud på europiske markeder, hvor de kan så og luge. Robotten husker, hvor frøet ligger, og når den skal luge, luger den lige så forsigtigt uden om den spirende plante.


Vi er selvfølelig meget glade for kåringen fra EY. Det betyder jo anerkendelse, og så åbner det op for nye forretningsmuligheder og samarbejde med andre organisationer og virksomheder.

René Jannick Jørgensen, Farmdroid

Robotterne har el-motorer. Og energien kommer fra solceller monteret oven på robotten. De fleste dage i sæson kan robotterne holde sig i gang 24 timer i døgnet.

Udfordringer undervejs

Roboteventyret har ikke været uden bump på vejen, for det kan være svært at gå fra opfindervirksomhed til produktionsvirksomhed. Derfor kom Farmdroid gennem deres bank i kontakt med EKF Danmarks Eksportkredit, der er et eksportkreditinstitut ejet og garanteret af den danske stat.

- Vi havde brug for en kassekredit til at mellem-finansiere vores råvarelager, den fik vi gennem banken, og så kautionerede EKF for vores kreditramme. For nogle af de komponenter, vi skal bruge, er der 12 måneders leveringstid på. Med en kreditramme på plads blev vores bekymring reduceret, da det tillader, at vi kan bestille og ligge inde med de varer, der er nødvendige for at vi kan producere, fortæller René Jannick Jørgensen i pressemeddelelsen.

Annonce
Ugeavisen Vejen

Aldi har kig på tidligere møbelbutik: Beliggenheden er perfekt

Annonce
Ugeavisen Vejen

Dyrevenner vil have kommunen til at hoste op: - Det er rimeligt, at Vejen Kommune betaler foderet for os

Annonce
Ugeavisen Vejen

Boligåret 2021 blev en super årgang

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Corona satte skub i Mariannes salg på nettet: - Det har sikret fremgangen i min julehandel

Ugeavisen Vejen

Julehandel overraskede: - I fremtiden er det ikke nok kun at holde den fysiske dør åben

Ugeavisen Vejen

Nyt stort uddannelsescenter kan stå klar om to år: Men det kræver salg af handelsskolens domicil

Ugeavisen Vejen

Kendt ansigt er tilbage i køkkenet: Nu overtager Linda delikatessen fra Inger

Ugeavisen Vejen

Nytårsforsæt eller ej

Ugeavisen Vejen

Kur uden ord - badet i lyd

Ugeavisen Vejen

Vejen Frem: Fællesskabsfølelsen er udeblevet

Annonce