Annonce
Ugeavisen Vejen

Musikalsk uge på Askov Højskole med Nikolaj Koppel og jule-jazz

Nikolaj Koppel holder foredraget ”Musik gennem 35.000 år” på Askov Højskole. PR-foto
Annonce

Askov: Uge 47 står i musikkens tegn på Askov Højskole, når højskolen åbner dørene til en række koncerter og musikalske foredrag hver eneste dag fra mandag til og med fredag.

Torsdag 21. november kl. 15 er der for eksempel mulighed for at tage hul på julens musik, når jazz-duoen Michael Sunding (piano) og Mads Vinding (kontrabas) giver koncert i foredragssalen på Askov Højskole. De har fortolket og arrangeret Carl Nielsens melodier, men giver også nænsomt og swingende julens melodier en ny indpakning.

Senere samme dag kl. 19 er det den fra DR kendte pianist og studievært Nikolaj Koppel, der i et musikalsk foredrag i foredragssalen fortæller, hvad musik kan gøre ved vores adfærd, sociale interaktioner og kultur. Nikolaj Koppel kommer også med sit bud på, hvad Duke Ellington mente, da han sagde, at "der kun findes to slags musik".

Man finder hele ugens program af koncerter og foredrag på Askov Højskoles hjemmeside, hvor man også kan købe billetter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Gå jer til en gratis hjertestarter

Annonce