Annonce
Ugeavisen Vejen

Nu grønnes det atter derude

Bjergbestigning på Fladså-fredningen. Foto: Teresa Nielsen
Den 23. bukettur går over grænsen i mere end én forstand. Alle er velkomne ved Genforeningsstenen i Harreby søndag den 15. marts.
Annonce

HARREBY: Søndag den 15. marts byder den 23. bukettur på en tur over grænsen.

- I fællesskab passerer vi både den gamle 1864-1920-grænse og kommer undervejs også snart ud over Vejen Kommunes grænse, fortæller leder af Vejen Kunstmuseum, Teresa Nielsen.

- For første gang inviterer Buketbanden – et uformelt samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling, Vejen-Brørup Havekreds og Vejen Kunstmuseum – på en cykeltur. Denne gang er turen tilrettelagt med to lokale guider: Peter Fredslund og Svend Dixen. Vi mødes ved Genforeningsstenen i Harreby. Der er mulighed for at parkere i gården, der hører til ejendommen bag det lille anlæg.

Marts måneds buket: Nu vender farverne tilbage. Foto: Teresa Nielsen
Annonce

Aage, Ejner og Elna

- Ved gården står vi i et stykke Danmark og en historie, som mange kender fra Søren Ryges fjernsynsudsendelse eller fra 2012-bogen ”Aage, Ejner og Elna”. De tre søskende blev født i 1920’erne og levede deres liv i Harreby. Ingen af dem blev gift. I bogen beskrives deres liv gennem deres kommentarer til de fotografier, som Malene S. Antonius tog i og omkring deres hjem.

- Bogen omtales som: ”Et stykke kulturhistorie af den slags, man sjældent får beskrevet fordi det i bund og grund handler om helt almindelige menneske.

- Aage er hovedpersonen, fordi han snakker uafbrudt. Elna siger en lille smule, og Ejner næsten ingenting. Sådan har det vistnok altid været.”

Annonce

Genforeningssten

- På tværs af Danmark findes der omkring 600 Genforeningssten, som det er oplagt at sætte fokus på her i 2020 i 100-året for Genforeningen. Over 250 af dem blev sat i 1920, fortæller Teresa Nielsen.

- I Vejen Kommune er en af de bedst kendte billedhugger Niels Hansens Jacobsens mægtige Genforeningssten, der mod øst afrunder det historiske anlæg i Skibelund Krat – Danmarks vigtigste festplads i årene 1865-1920. Dér mødtes de dansksindede fra nord og syd for Kongeåen til de store Grundlovsmøder med ønske om at få ”vore brødre søndenå” hjem til Danmark.

- Kong Christian X og Dronning Alexandrine var gæster i Skibelund Krat, da Genforeningsstenen blev indviet den 15. juni 1920. En bølge af Genforeningssten blev sat i 1930 som led i markering af 10-års jubilæet, her iblandt Niels Hansen Jacobsens Genforeningssten i Rødding og Agerskov.

- Genforeningsstenen i Harreby blev indviet i 1923. Den har sin helt egen historie og stærke symbolik. Den bærer en ganske enkel stenkløvers tekst: ”Dybt i Danskes Hjærte / Klang det Glædens Bud / Sønderjylland vundet / Ære være Gud”.

Den store sten er skænket af gårdejer Johannes Kloppenborg (1874-1965). Den er hentet et godt stykke nord for Kongeå-grænsen på Sejgaards jord i Asbo nord for Vejen. Dér havde han slået sig ned, da han af de preussiske myndigheder var blevet udvist og måtte forlade sit barndomshjem i Harreby.

Buketbanden klængst mod syd på broen over Gelså. Foto: Teresa Nielsen
Annonce

En grænseoverskridende cykeltur

- Som ramme om Genforeningsstenen står fire grænsesten: 22, 28, 30 og 31. To af dem har stået ved henholdsvis Obbekær og Gelsbro. Kort efter nederlaget blev der i 1864-65 sat 128 afmærkningspæle langs den nye Kongeågrænse. I 1891 fik de deres endelige form – som de fire, der står i Harreby. De 128 granitsten bærer hver sit tal. På den danske side står der Kr. Dm. for Kongeriget Danmark, mens der på den anden side står Kr. Pr. for Kongeriget Preussen.

- Fra Genforeningsstenen går cykelturen ad en fredelig vej over en del af Rødding Bakkeø – af de lokale vittigt omtalt som det sidste bjerg inden England. Herfra går det kun nedad! For år tilbage var her stort udsyn. Fra bakketoppen kunne man se talrige kirketårne: Lintrup, Føvling, Fole, Hygum, Roager, Spandet samt Domkirken og Sct. Catharinæ i Ribe.

- På vej sydover passerer vi de underjordiske gravpladser med dyssekamre, der blev anlagt 4.000 til 2.800 år før vores tidsregning. I udkanten af Vejen Kommune kører vi over den for tiden imponerende vandrige Fladså og fortsætter gennem den 500 hektarer store Fladså fredning.

- Undervejs gør vi ophold ved Årupgaard, hvor vi i læ for vejr og vind kan nyde vores medbragte kaffe og høre historien om Karen Poulsen – Pigen fra Kamstup – der under 1. Verdenskrig i årene 1915-1917 hjalp adskillige hundrede dansksindede unge mænd over grænsen på flugt fra preussisk krigstjeneste. Af de omkring 30.000 unge sønderjyske mænd, der skulle i krig menes 2.400, altså 8 procent, at være gået over grænsen.

- Længst mod syd vender vi om på broen over Gelså i Haderslev Kommune. Det flotte gamle rækværk er for snart mange år siden symbolsk malet op i rødt og hvidt, og mon man i anledning af 100-året for Genforeningen kunne bede om at få det antikke værn malet op på ny?

Gelså. Foto: Teresa Nielsen
Annonce

Marts-buketten

- Traditionen tro er der undervejs på testturen indsamlet materiale til månedens buket, der på plakat fungerer som ikon for den kommende bukettur. Navnet dækker over denne buket, mens vi på den fælles udflugt, der er gratis og åben for enhver, handler om de mange fortællinger, som turen byder på.

- Marts-måneds buket består af visne grene og kviste af eg, bøg og lyng. Hvidellens rakler og tjørnens kviste ser friskere ud, mens gyvelen er grøn som altid. De spæde forårstegn ses på hyldens små grønne blade og mirabellens hvide blomster, der allerede er ved at åbne sig – foråret er her allerede, fastslår Teresa Nielsen.

Den botanikkyndige Mogens Kjær Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling fortæller:

- Årsskiftet 2019/20 har været en rigtig frodig tid for mosser. Vinterens fugtige og lune vejr har givet dem optimale vækstbetingelser. Så nu er vores græsplæner lysegrønne af et frodigt tæppe af især bladmosser.

- Også i skovene kan mosserne dække hele skovbunden, så det er en ren fornøjelse at gå vintertur – og i skoven behøver man jo ikke at bekymre sig, om græsset nu også kommer igen.

- Normalt har mosserne en efterårs- og en forårssæson. Det bestemmes af løvfaldet og det fugtige vejr om efteråret – og hvis vi hen på vinteren får frost og et snedække, så må mosserne give op. Men i det tidlige forår, inden der kommer blade på træerne, da får de muligheder for en kort opblomstring.

- For alle de bekymringer, som haveejere kan have, når de ser deres fine plæne fuldstændig vokset til af mosser, så løser det sig af sig selv, hvis bare man har en smule tålmodighed.

- Mosserne visner så snart de bliver udsat for skygge ved forårets løvspring – og når vejret bliver mere tørt, som det jo gør i de mest nedbørsfattige måneder i april-maj, så visner mosset og græsset får hele plænen for sig selv.

Månedens bukettur indledes ved genforeningsstenen i Harreby. Foto: Teresa Nielsen
Fladså-fredningen. Foto: Teresa Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Gå jer til en gratis hjertestarter

Annonce