Annonce
Ugeavisen Vejen

Nu kan der søges om at få hjælp til julen

Igen i år har trængte familier mulighed for at søge om julehjælp. Arkivfoto: Morten Pape
Vejen Kommune hjælper de frivillige organisationer, der tilbyder julehjælp, med at håndtere ansøgningerne. Vil man gerne søge om julehjælp, skal det gøres senest den 30. november.
Annonce

Vejen Kommune: For mange kan julen være en svær tid at komme igennem – blandt andet, hvis økonomien ikke er til at købe alt det, der hører sig til en dansk jul. Derfor tilbyder flere organisationer julehjælp. Og i Vejen Kommune hjælper man de frivillige organisationer, der tilbyder julehjælp, med at håndtere ansøgninger. Det er de frivillige organisationer, der står for gaverne og uddelingen.

- Vejen Kommunes rolle er at kontrollere, at de borgere, der søger julehjælp, opfylder betingelserne for at modtage julehjælp og at hjælpe med fordelingen, så hver ansøger kun modtager én julehjælpspakke, skriver Vejen Kommune på www.borgeronline.dk/575/NemForm/Ansoegningjulehjaelp, der også er adressen, hvis man vil søge om julehjælp.

Man skal dog være opmærksom på, at hvis man vil søge julehjælp hos Dansk Folkehjælp, så skal man søge via hjemmesiden www.folkehjaelp.dk.

For at modtage julehjælp skal man leve op til følgende kriterier: Enlige forsørgere eller familier, der modtager enten kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, ledigheds- eller ressourceforløbsydelse, SU eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, førtidspension eller sygedagpenge og revalideringsydelse.

Der skal være hjemmeboende børn under 18 år, og man skal være bosiddende i Vejen Kommune.

Annonce

Ansøgninger kontrolleres

Ansøgning om julehjælp er frivillig. Men for at kunne behandle ansøgningerne om julehjælp, har Vejen Kommune brug for ansøgernes samtykke til at måtte behandle de nødvendige personoplysninger, for at vurdere om man lever op til kriterierne som ansøger. Det gælder blandt andet navn og kontaktoplysninger, cpr. og økonomiske oplysninger.

Det er også nødvendigt, at man samtykker til, at ens navn og kontaktoplysninger må videregives til de frivillige organisationer, for at de kan udlevere julehjælpen. Det er blandt andet Røde kors og Lions.

De frivillige organisationer i Vejen Kommune og Dansk Folkehjælp forventer at få flere ansøgere, end de kan hjælpe. Derfor kan det godt ske, at man ikke modtager julehjælp, selvom man opfylder alle kriterier.

Ansøgningerne bliver kontrolleret af Vejen Kommune. Denne procedure sikrer, at julehjælpen går til de mest trængte familier.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Dagens kalendertal

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

HJ-Tools fylder 10 år

Annonce