Annonce
Ugeavisen Vejen

Ny affaldsordning: Borgerne skal lære nye sorteringsvaner

Det første, borgerne i Vejen Kommune skal vænne sig til, er at sortere madaffald fra restaffald. Foto: Vejen Kommune
Snart skal borgerne i Vejen Kommune tillægge sig nye vaner, når det gælder sortering af affald. Der lægges ud med at sortere madaffald og restaffald.

Affald: Til efteråret får alle husstande i Vejen Kommune udleveret en ny beholder til mad- og restaffald og senere også en til genbrug.

Da sætter Vejen Kommune nemlig for alvor gang i den nye affaldsordning, der - når den er fuldt igangsat - betyder, at borgerne skal sortere deres affald i ti forskellige typer, blandt andet madaffald, glas, mad- og drikkekartoner, metal og blød og hård plast.

Men der lægges forsigtigt ud.

- Vi skal allerede i år i gang med at indsamle organisk affald, altså madaffald. Det betyder, at vi i løbet af efteråret får udskiftet den spand, vi har til vores restaffald. Den bliver skiftet ud med en med to rum i (til madaffald og restaffald, red.). Så får vi på et tidspunkt også en anden spand. Det er den genbrugsspand, vi har nu, der også bliver skiftet ud, fortæller Vagn Sørensen (V), der er formand for Udvalget for teknik & miljø.

Selve måden, der sorteres genbrug på, er dog stadig, som borgerne kender det. Den nye genbrugsbeholder er bare todelt.

Annonce

I alt tre spande

I 2022 kommer der så yderligere en stor og en lille spand til samlingen på de enkelte matrikler.

- Vi skal leve op til det med at få sorteret i ti fraktioner, og det betyder, at der skal en ekstra spand ind. Så når det er fuldt implementeret, kommer du til at have tre spande stående. Spandene bliver ensfarvet men med tre forskellige farver låg, så det er til at finde ud af, siger Vagn Sørensen og fortsætter:


Hvis det her skal lykkes, så skal det være nemt for folk at sortere. Det viser alle forsøg. Når det er noget, der er nemt at overskue, så vil folk gerne være med på det.

Vagn Sørensen, formand, Udvalget for teknik & miljø


- Der bliver to rum i hver af de spande, vi får, plus at vi får en lille spand, som man har stående og stiller ud, når den er fuld - det er den til batterier og elektronik og sådan noget. Det er det, man i dag lægger i en plastikpose ovenpå affaldsspanden.

Annonce

Informationskampagne

For at borgerne bliver klædt bedst muligt på til sorteringsopgaven, vil kommunen også på et tidspunkt begynde at informere mere detaljeret om den nye affaldsordning.

- Der går en informationskampagne i gang, så folk er velforberedte. For hvis det her skal lykkes, så skal det være nemt for folk at sortere. Det viser alle forsøg. Når det er noget, der er nemt at overskue, så vil folk gerne være med på det. Hvis det ikke er til at gennemskue, så lykkes det aldrig, siger Vagn Sørensen.

Når hele affaldsordningen er fuldt igangsat, skal borgere sortere deres affald i disse ti forskellige affaldstyper. Til det skal der i alt kun bruges tre todelte beholdere, der skal rumme affaldstyperne. Illustration: Vejen Kommune

Det er dog ikke kun udskiftning af affalds- og genbrugsbeholdere, der skal være på plads.

- Det er også selve indsamlingsdelen, for der skal nye biler til, så det kan samles ind på én gang, så når man løfter en container op, så bliver begge rum tømt på én gang i to forskellige rum i bilen. Det bliver ikke blandet sammen, for så giver det ingen mening, siger udvalgsformanden.

Annonce

En lille stigning

For den enkelte borger betyder det nye affaldssystem, at det renovationsgebyr, der betales, vil stige - men ifølge Vagn Sørensen ikke meget.

- Der kommer en lille stigning, men den er regnet ind nu i de gebyrer, man betaler. Så det er ikke noget, der påvirker helt vildt. Men hvis vi tager hele affaldsområdet, så er det jo brugerfinansieret. Det er borgerne selv, der betaler for den del, for sådan er lovgivningen, siger Vagn Sørensen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

4 gode råd før bilkøb

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Lyt til Danmark fortæller: Demensramte Frank vil gennemføre sin sidste ironman - løber videre selvom blodet driver fra anklen 5:8

Annonce