Annonce
Ugeavisen Vejen

Ny prognose: Boligejere har udsigt til stigende friværdi

I Vejen kan en gennemsnitlig boligejer ifølge prognosen fra Nordea se frem til en gevinst på 37.000 kr. i år og 27.000 kr. næste år, hvis huspriserne i kommunen udvikler sig som hele landet forventes at gøre. Foto: PR
Boligejerne i Vejen kan se frem til en gevinst på 64.000 kr. over to år ifølge en ny prognose fra Nordea.
Annonce

Vejen: Der er udsigt til prisstigninger på boligmarkedet og højere friværdier til boligejerne i de kommende år. Det viser den seneste boligprisprognose fra Nordea, som netop har opjusteret sine forventninger til huspriserne i 2021 og 2022.

I år forventes huspriserne at stige med 3,4 procent fra januar til december og med yderligere 2,4 procent i samme periode næste år.


Sidste år blev der solgt rekordmange boliger til rekordhøje salgspriser.

Heidi Højrup


Prisstigningerne skyldes, at efterspørgslen er markant højere end udbuddet, der er historisk lavt.

- Boligmarkedet har overrasket utallige gange i 2020. Den positive udvikling er kommet bag på de fleste. Det har resulteret i, at alle boligprisprognoser er blevet opjusteret en håndfuld gange, hvor de er gået fra at være temmelig pessimistiske tilbage i foråret 2020 til i dag at forudsige flotte prisstigninger, siger Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.

Annonce

Udsigt til stigninger

I december sidste år kostede et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter i Vejen 1.086.000 kr. Hvis udviklingen følger prognosen, så forventes prisen at stige til 1.123.000 kr. ved udgangen af 2021 og 1.150.000 kr. ved udgangen af 2022.

- Sidste år blev der solgt rekordmange boliger til rekordhøje salgspriser. Mange boligejere har derfor fået et markant løft i deres friværdi og har samtidig udsigt til yderligere stigninger i de kommende år. Den udvikling kan boligerne være godt tilfredse med, siger Heidi Højrup fra Danbolig Vejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce