Annonce
Ugeavisen Vejen

Ny thai-restaurant åbner i Brørup

Til for få måneder siden var der blomsterhandel i Søndergade 22 i Brørup. Nu skal ejendommen rumme en restaurant. Foto: EDC
Annonce

BRØRUP: Var det noget med en portion nudler eller et par forårsruller?

Det bliver der i al fald snart mulighed for i Brørup. Den tidligere blomsterbutik i Søndergade 22, Helles Blomster, er solgt til en køber fra Århus, oplyser ejendomsmægler Lars Slangerup, EDC i Vejen.

Butikken skal indrettes til et thai-madsted med take away. Det er uvist præcist, hvornår restaurationen åbner.

Ejendommen er opført i 1999 til blomsterbutik, men har mange andre anvendelsesmuligheder, står der i EDC's annonce. Det samlede erhvervsareal andrager 161 kvadratmeter. Dertil kommer en kælder med stor loftshøjde og støbt etageadskillelse på i alt 42 kvadratmeter.

Udbudsprisen var 795.000 kroner. Salgsprisen er ikke oplyst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Gå jer til en gratis hjertestarter

Annonce