Annonce
Ugeavisen Vejen

Nye biler giver mindre slid og slæb for sygeplejerskerne

På billedet ses fra venstre sygeplejerske Anne Vittrup, leverandør af indretning, Brian Andersen, arbejdsmiljørepræsentant Mette Krogh Christensen, leder af akutsygeplejen, Karina Højberg Klavsen, Martin Larsen fra kommunens indkøbsafdeling og til sidst bilforhandler Kim Frederiksen. Foto: Vejen Kommune
Udviklingen i den kommunale sygeplejes opgaver har betydet, at akutsygeplejen medbringer flere remedier og udstyr end tidligere for at løse opgaverne hos Vejen Kommunes borgere. Akutsygeplejen i Vejen Kommune har fået fire nye biler med special indretning.

Forestil dig, at du hver dag ved arbejdstids ophør skal tømme firmabilen for udstyr og slæbe det ned i kælderen. Hvor du så igen næste dag kan hente det, og slæbe det med tilbage i bilen, inden arbejdsdagen for alvor kan begynde. Sådan har det indtil for nyligt været for sygeplejerskerne i akutsygeplejen i Vejen Kommune. Men nu har medarbejderne været med til at indrette fire nye biler, hvor udstyret kan blive hele tiden, og hvor indretningen er optimeret, så alt har en fast plads og hurtigt er til at finde, således sygeplejerskens overblik er større og adgangen er let til det udstyr, som hjælper til løsningen af opgaverne hos borgerne.

- De nye biler er vigtige i forhold til vores arbejdsmiljø og vores adgang til tingene. Vi har travlt og skal nogle gange spare minutter. De krav, har vi fået opfyldt her, forklarer Mette Krogh Christensen, som er arbejdsmiljørepræsentant i akutsygeplejen. i en pressemeddelelse.

Medarbejderne har selv i høj grad været med til at finde de helt rigtige løsninger til indretningen af bilerne, således bilerne medvirker til en bedre opgave løsning hos borgerne:

Annonce

- Det er en klar forbedring med de nye biler og indretningen. Også i forhold til sikkerheden, hvor man føler, at tingene er sikret ordentligt. Vi kører mange kilometer i bil hver dag, siger Anne Ladekarl Vittrup, som er depotansvarlig i akutsygeplejen.


Annonce
Ugeavisen Vejen

Aldi har kig på tidligere møbelbutik: Beliggenheden er perfekt

Annonce
Ugeavisen Vejen

Dyrevenner vil have kommunen til at hoste op: - Det er rimeligt, at Vejen Kommune betaler foderet for os

Annonce
Ugeavisen Vejen

Boligåret 2021 blev en super årgang

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Corona satte skub i Mariannes salg på nettet: - Det har sikret fremgangen i min julehandel

Ugeavisen Vejen

Julehandel overraskede: - I fremtiden er det ikke nok kun at holde den fysiske dør åben

Ugeavisen Vejen

Nyt stort uddannelsescenter kan stå klar om to år: Men det kræver salg af handelsskolens domicil

Ugeavisen Vejen

Kendt ansigt er tilbage i køkkenet: Nu overtager Linda delikatessen fra Inger

Ugeavisen Vejen

Nytårsforsæt eller ej

Ugeavisen Vejen

Kur uden ord - badet i lyd

Ugeavisen Vejen

Vejen Frem: Fællesskabsfølelsen er udeblevet

Annonce