Annonce
Ugeavisen Vejen

Og så er der endda kaffe og kage

Elsa og Peter Maasbøl ved kaffebordet, som ved premieren og de fremtidige Seniorbio'er i Brørup Bio er en del af programmet. Foto: Steen Rasmussen
Brørup Bio nye opfindelse "Seniorbio" havde premiere med et brag. Der var dog ikke meget fest over filmen.
Annonce

BRØRUP: Der blev tørret øjne, da publikum forlod salen efter at have set den fremragende, nye danske film "Ser du månen, Daniel" til premieren på "Seniorbio" i biografen i Brørup.

Den gribende film om en ung fotograf, som bliver taget til fange af muslimske terrorister i Syrien, er der ikke ret meget fest i, men at vise film om eftermiddagen for seniorer er en rigtig god idé. Det vil Elsa og Peter Maasbøl gerne skrive under på.

Parret var blandt de 54, der mødte op til uropførelsen på Seniorbio. Biografens bestyrelsen ville have været yderst tilfreds med det halve antal, men er meget glad for det store fremmøde, som lover godt for de fremtidige seniortilbud. For blot 50 kroner vanker der film tilsat kaffe og kage i pausen.

Peter Maasbøl skal nok komme den 6. oktober, hvor biffen byder på et gensyn med "Mød mig på Cassiopeia" fra 1951 med Bodil Kjer og Poul Reichhardt i hovedrollerne. For mange år siden spillede Maasbøl nemlig med i opførelsen af musicalen i Holsted Hallen. Han var Zeus og kan endnu huske en af replikkerne:

"Jeg tror, jeg tager den fra altanen."

Der er også Seniorbio den 30. september, hvor filmversionen af den populære tv-serie Downton Abbey er på lærredet - inklusive kaffebord.

Rita Mortensen (tv) var debutant i Brørup Bio til Seniorbio. Hun er lige flyttet til byen. Elsa og Peter Maasbøl er jævnlige gæster. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Med hjertet på rette sted

Ugeavisen Vejen

Rallyløb slutter i Vejen

Ugeavisen Vejen

Velkommen til benzinfolket

Annonce