Annonce
Ugeavisen Vejen

Påskemarked: Stamkræmmere og alle kunder er velkomne

Påskemarked på Brørup Marked. Husk at det foregår på lørdag Arkivfoto: Joan Anette Karlsen
Corona-reglerne lægger en dæmper på Brørup Marked, men formand Jørgen Bruun ser frem til godt vejr og et stort rykind påskelørdag.

BRØRUP: - Det bliver måske lidt amputeret, når vi skal følge alle corona-restriktioner, men både kræmmere og vi andre glæder os til den første af årets to lørdagsmarkeder påskelørdag.

Formand for Brørup Marked Jørgen Bruun fortæller, at der ikke er frit slag for at gøre en god handel. Det er kun kræmmere med fast stadeplads, som må slå deres bod op. Det handler om et par hundrede stykker.

- Der står i reglerne, at tilbagevendende begivenheder må holde åbent, og det tolker vi sådan, at markedet indtil videre er forbeholdt de faste stadeholdere, og dem er der omkring 200 af. Men alle publikummer er velkomne.

Jørgen Bruun forklarer, at markedet aldrig har været helt lukket. Handelsfolk, der sælger fødevarer - bl.a. ost, fisk og kød,  har holdt butikken åben i januar og februar, og de oplevede pænt med kunder.

De faste kræmmere fik lov at vende tilbage på samme tid som almindelige butikker. Samtlige kræmmere vil påskelørdag være på plads ved otte-tiden, og så går det løs i al fald frem til middag.

Er vejret godt, som Jørgen Bruun krydser fingre for, så holder de standhaftige åbent til kl. 14.

Auktionen med handel med husdyr er også åben igen, men er der kun plads til 30 handelsfolk, så der lukkes ingen tilskuere ind, oplyser Bruun.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

4 gode råd før bilkøb

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Lyt til Danmark fortæller: Demensramte Frank vil gennemføre sin sidste ironman - løber videre selvom blodet driver fra anklen 5:8

Annonce