Annonce
Ugeavisen Vejen

Peters drøm blev knust på fodboldbanen: Nu har han fundet sin vej i musikken

Peter Mwabala, som går under kunstnernavnet Elo Kay, bor til daglig i en lejlighed i Kolding sammen med sin hustru Maria. Han har stadigvæk meget familie i Zambia, som han ynder at besøge. I corona-året har restriktionerne dog betydet, at han mest af alt har haft kontakt med dem via de sociale medier. Han har samtidig mange gode minder fra sin barndom i Zambia: "Jeg kan huske, hvordan vi engang imellem stjal mango fra de omkringliggende marker. Det var ikke altid lige populært hos landmændene," siger han grinende. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Peter Mwabala kom til Danmark som 11-årig og oplevede mobning igennem meget af sin skoletid. På den lokale fodboldbane fandt han sig til rette, før en brækket ankel satte en stopper for drømmen som professionel. I stedet kastede han sig over troen på Gud, musikken og at skrive tekster. Den 14. maj udgav han sit første album.

Vejen/Kolding: Det er februar i starten af 00'erne. I toget mellem Københavns Lufthavn og Vejen Station sidder en 11-årig Peter Mwabala og kigger ud på landskabet, der farer forbi. Det er første gang, at han ser, hvordan sne falder og lægger sig som en hvid dyne på træer og marker.

Han har aldrig været ombord på et tog før, ej heller fløjet før, men blot få timer forinden har han taget turen fra Zambia til Danmark. Hans nye hjem, som han ikke ved andet om, end at det er landet, som målmandslegenden Peter Schmeichel kommer fra.

For enden af togturen bliver Peter installeret i en lejlighed sammen med sin mor, stedfar og søskende. Han begynder på sprogskole, inden han året efter starter i 5. klasse på en folkeskole. Et møde med det danske skolesystem og klassekammerater, der ender med at sætte sine spor hos den unge Peter.

Annonce

- Det var lidt et kulturchok at komme til Danmark, fordi jeg pludselig var den eneste, der ser ud, som jeg gør. Jeg havde det svært i skolen, og jeg blev mobbet rigtig meget, fordi jeg var anderledes. Jeg var mørk i huden og kom fra et andet land, og det var bare hårdt at blive kaldt neger og få at vide, at jeg skulle tage tilbage, hvor jeg kom fra, siger den i dag 27-årige Peter Mwabala og fortsætter:

- Og min måde at håndtere det på blev desværre, at jeg blev udadreagerende og sloges meget med de andre. Til sidst var det sådan, at jeg måtte have en lærer til at følge mig i pausen, så jeg ikke havnede i problemer, sige han og smiler lidt forlegent, mens han kigger ned i bordet.

Fællesskab på fodboldbanen

Sideløbende med at Peter har det svært i starten af sin skoletid flytter familien til et nyt hjem i Vejen, ikke langt fra den lokale boldbane, og det bliver et vendepunkt for Peter, som starter til fodbold.

- Jeg har altid spillet fodbold, og jeg har altid elsket det, og på banen og i klubben fandt jeg bare et helt særlig fællesskab og sammenhold, og jeg fandt noget, jeg også var god til.  Det betød enormt meget for mig i den proces med også at finde ud af, hvem jeg var, siger Peter Mwabala og fortsætter:

- For det havde jeg svært ved at finde ud af. Jeg mistede min far, da jeg var barn og boede i en del år hos min bedstemor, og hun har betydet alt for mig. Da jeg så kom til Danmark, og jeg ikke var den bedste i skolen, og jeg var dårlig til at sætte ord på, hvordan jeg havde det. Så var det bare svært at finde sine ben at stå på, men det gjorde jeg på banen og med de andre i klubben. I dag er de nogle af de bedste venner, jeg har, siger Peter Mwabala.

I takt med at Peter blive dygtigere til sporten og bliver en del af regionsholdet, får det også talentspejdere fra flere store klubber til at tage plads på lægterne i Vejen. I en af kampene brister drømmen om et professionelt liv inden for fodbolden imidlertid, da den 17-årige Peter bliver tacklet hårdt bagfra.

- Min ankel vrider fuldstændig rundt, og jeg kan bare høre, hvordan alle knoglerne knaser. Så jeg vidste allerede der på banen, at det virkelig ikke var godt. Selv den dag i dag kan jeg stadigvæk mærke, at den har været brækket, siger Peter Mwabala og fortsætter:

- Og da det skete, brød min verden helt sammen, fordi jeg følte, at alt, hvad jeg var, blev taget fra mig. Jeg blev ramt af en depression, og jeg anede overhovedet ikke, hvad jeg så skulle nu, siger Peter Mwabala.

Annonce

Fra dagbog til sangtekster

For at tackle de svære følelser, som Peter ellers ikke kunne finde ud af at kommunikere, begynder han at skrive dagbog. Det bliver stille og roligt til digte og sidenhen sangtekster, og han finder samtidig ro i sin tro på Gud.

- Jeg er opdraget kristent, men begyndte for alvor at dyrke det, da jeg blev 17-18 år. Jeg har virkelig en enorm tryghed i, at der er en, der har min ryg, som passer på mig og guider mig i den rigtige retning, siger Peter og fortsætter:

- Og ja, man kan sagtens være rapper og være kristen. Det kan jeg i hvert fald, siger han grinende.

Peter skriver cirka 2-3 sange om ugen, og beskriver sig selv med en forkærlighed særligt for det at være sangskriver. Selvom det langt fra er den alle sammen, der bliver indspillet, så betyder teksterne meget for Peter og er en måde for ham at håndtere sine tanker på. Foruden sine egne oplevelser skriver han også meget om mentalt helbred og sin tro på Gud. Han er meget inspireret af de amerikanske rappere Kendrick Lamar og Chance the rapper, som også ofte bruger troen i deres sange. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen

Efter sin folkeskoletid begynder Peter på efterskolen Kildevæld i Kolding, og her får nogle af lærerne hurtigt øjnene op for den unge sangskriver.

- Jeg blev spurgt, om jeg ville skrive en sang til musicalen på skolen. Det var vildt grænseoverskridende, at andre skulle høre min musik, men bagefter kunne jeg jo se, hvordan folk efterfølgende gik rundt på gangene og nynnede mit nummer. Det gav virkelig et boost til selvtilliden, siger Peter Mwabala.

Sangskrivningen greb derefter om sig, og Peter oplevede, hvordan han nu med kunstnernavnet Elo Kay i de efterfølgende år kom til at være musikalsk support for danske kunstnere som Barbara Moleko, Nabiha og Carpark North. Det kulminerede i 2018, da han i DR radioprogrammet Karrierekanonen nåede helt til finalen.

- Men efterfølgende kunne jeg mærke, at alt den opmærksomhed bare havde været alt for meget for mig. Så lige pludselig så lå jeg bare i fosterstilling på stuegulvet herhjemme og græd. Der fandt jeg virkelig ud af at lytte til mig selv, og hvornår det er vigtigt for mig, at jeg trækker mig, siger Peter Mwabala.

Annonce

Udgiver album

Peter fortsatte efterfølgende med at skrive sange, og den 14. maj udgav han sit første rap-album med titlen "Village By The Woods". I sine sange rapper han særligt om sine egne oplevelser, om troen på Gud og om mentalt helbred.

- Jeg synes, det er enormt vigtigt at tale åbent om, at der er rigtig mange, der har problemer med depression, stress, angst, og at det er helt i orden, at man har det svært, siger han.

Han forklarer videre, at han har to helt overordnede mål for sin musikkarriere. Dels kunne han godt tænke sig at være et forbillede for andre, som har oplevet lignende modgang i sit liv, og så kunne han godt tænke sig at stå på de store scener og optræde.


Jeg har altid spillet fodbold, og jeg har altid elsket det, og på banen og i klubben fandt jeg bare et helt særlig fællesskab og sammenhold, og jeg fandt noget, jeg også var god til. Det betød enormt meget for mig i den proces med også at finde ud af, hvem jeg var.


- Det vildeste kunne være at optræde på Coachella (stor musikfestival i Californien, red.), men også at komme til at spille på Roskilde herhjemme kunne virkelig være fantastisk. Lige nu glæder jeg mig dog bare til igen at komme til at stå på en scene og optræde og spille min musik, siger Peter Mwabala.

Det er muligt at lytte til Elo Kays musik på diverse streamingtjenester, og musikken udkommer også på cd.

Om Peter Mwabala

Født og opvokset i Zambia, men kom til Danmark som 11-årig.

Havde sin barndom i Vejen, men bor i dag i Kolding sammen med sin hustru Maria.

Er tilknyttet Apostolsk Kirke.

Er uddannet inden for virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Foruden at leve af sin musik har han under coronakrisen arbejdet med marketing på deltid hos en lokal højskole.

Har stadigvæk meget familie i Zambia, som han gerne besøger cirka hvert andet år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Indbrud i Rødding

Ugeavisen Vejen

Corona satte en midlertidig stopper for nye venskaber hos Børns Voksenvenner: Flere børn i Vejen Kommune savner en ekstra rollemodel

Ugeavisen Vejen

Rikkes positive tilgang til livet stammer fra opvæksten i Askov: Har sjældent oplevet så meget venlighed som i Dagli´Brugsen i Askov

Annonce