Annonce
Ugeavisen Vejen

Politikere giver grønt lys for 57 boliger i Vejens bymidte

Her på den tidligere Peugeotgrund vil Vejen Byggeselskab opføre 33 familieboliger. Foto: Søren Dippel
Vejen Byggeselskab har stor efterspørgsel på lejeboliger – særligt tre- og fireværelsesboliger. Økonomiudvalget åbner for byggerier ved dels Peugeotgrunden og dels på Torps Allé i Vejen.
Annonce

Vejen: Behovet efter lejeboliger i Vejen tager ikke af, selv om der gennem de seneste år er opført ganske mange boliger rundt i byen.

Nu har økonomiudvalget givet grønt lys for to nye projekter. Det gælder dels 33 familieboliger på Peugeotgrunden i Vejen samt 24 boliger på Torps Allé.

Det er A.B. Vejen Byggeselskab, som står bag begge projekter. På vegne er byggeselskabet har Bovia ansøgt om skema A til begge projekter.

Byggeriet på Peugeotgrunden på hjørnet af Askovvej og Allégade er på i alt 33 familieboliger. Der er tale om seks boliger på hver 65 kvadratmeter, 15 boliger på 95 kvadratmeter og 12 boliger på 115 kvadratmeter. I alt bliver det et byggeri på lige knap 3200 kvadratmeter.

Borgmester Egon Fræhr glæder sig over endnu et par projekter med lejeboliger i Vejens bymidte.

- Det er to projekter, som vi kun kan hilse velkommen. Det er med til at øge antallet og udbuddet af muligheder for lejeboliger. Det kan vi kun udtrykke vores tilfredshed med, konstaterer borgmester Egon Fræhr efter økonomiudvalgsmødet.

Annonce

Stor efterspørgsel

Vejen Byggeselskab oplever størst efterspørgsel på tre- og fireværelsesboliger i midtbyen.

Den samlede pris for hele projektet på Peugeotgrunden er beregnet til knap 65 millioner kroner. Byggeriet finansieres ved dels låneoptagelse og dels beboerindskud Gennemsnitsstørrelsen på boligerne bliver på 97 kvadratmeter, hvilket vil resultere i en gennemsnitlig husleje på 6.750 kroner. Byggeriet finansieres i øvrigt ved låneoptagelse og beboerindskud.


Det er to projekter, som vi kun kan hilse velkommen. Det er med til at øge antallet og udbuddet af muligheder for lejeboliger.

Egon Fræhr, borgmester


Byggeriet på Peugeot-grunden vil formentlig blive udbudt i en totalentreprise med en indbygget arkitektkonkurrence. Byggeriet forventes påbegyndt efteråret 2021 og afsluttet foråret 2023.

Projektet på Torps Allé er lidt mindre. Her skal der opføres 24 familieboliger på 84 kvadratmeter – i alt godt 2000 etagementer.

Huslejen er beregnet til 830 kroner pr. kvadratmeter, hvilket vil give en husleje på 5.887 kroner pr. måned.

Byggeriet på Torps Allé forventes påbegyndt juli 2021 og afsluttet efteråret 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce