Annonce
Ugeavisen Vejen

Råd er bekymret for kommunens ældre

Egon Nissen, formand for Ældrerådet i Vejen Kommune. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Ældrerådet i Vejen Kommune mener, at kommunens kvalitetsstandarder hellere bør kaldes for minimumsstandarder.
Annonce

Vejen Kommune: Ældrerådet havde på sit seneste møde Vejen Kommunes kvalitetsstandarder til høring.

- Ældrerådet er langt fra imponerede over servicen, der er beskrevet i kvalitetsstandarderne. Blandt meget andet fremgår det, at ældre, der ikke selv kan klare rengøringen, kan visiteres til rengøring hver tredje uge. Ældrerådet mener, at det er uhygiejnisk, at der kun gøres rent hver tredje uge. Det må kunne gøres meget bedre, lyder det fra Egon Nissen, der er formand for ældrerådet.

Han fortæller også, at det også er vedtaget, at der nu skal visiteres oftere i allerede bevilget hjælp.

- Ældrerådet er her meget bekymret for, om der ligger en forringelse i, at man nu vil genvisitere oftere. Ældrerådet så hellere, at det er frontmedarbejderen i hjemmeplejen, der har mulighed for at melde ind til nærmeste leder, hvis en visitering til en borger ikke er tilstrækkelig, eller hvis nogen får for meget, og at nærmeste leder er lydhør og giver besked videre til visitationen, siger Egon Nissen. Han fortsætter:

- Ældrerådet synes derfor, at det ikke er rimeligt at benævne standarderne for kvalitetsstandarder, vi mener minimumstandarder var mere retvisende.

Annonce

Har flere spørgsmål

Formanden fortæller, at ældrerådet har et stort ønske om at møde lederen af visitationen på et af sine kommende møder, da rådet har flere spørgsmål til, hvordan visitering foregår i praksis.

Ældrerådet havde på mødet også godkendelse af puljen til bedre bemanding på ældreområdet i 2021 til behandling.


Ældrerådet synes derfor, at det ikke er rimeligt at benævne standarderne for kvalitetsstandarder, vi mener minimumstandarder var mere retvisende.

Egon Nissen, formand, Ældrerådet i Vejen Kommune


- Vejen Kommunes andel lyder i 2021 på 4.176.000 kroner. Ældrerådet er meget glad for denne pulje og håber, at andelen også i fremtiden kommer de ældre til gode, når puljen overgår til bloktilskuddet. Pengene går til opnormering af deltidsansatte og nyansættelser. Ældrerådet håber, at alle deltidsansatte får tilbud om mere arbejdstid, siger Egon Nissen.

Han noterer sig, at ældrerådet dog undrer sig over, at der skal bruges 500.000 kroner af puljen på ekstra køretid med begrundelsen "i de store afstande i visse landområder."

- De har vel været der hele tiden? Men betyder pengene til "den ekstra køretid," at der er mere tid til pleje? Det håber vi så på, siger formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Dagens kalendertal

Ugeavisen Vejen

Dagens kalendertal

Ugeavisen Vejen

Dagens kalendertal

Ugeavisen Vejen

HJ-Tools fylder 10 år

Annonce