Annonce
Ugeavisen Vejen

Så blev det endelig forår igen..

Foråret er her, og påsken står for døren, og der bliver stadig klippet rigtige gækkebreve med rigtige vintergækker i, som bliver sendt som gækkebreve og med det håbet om, at dem der har modtaget brevet ikke kan gætte, hvor det kommer fra, så man kan vinde sig et kulørt påskeæg. Og hvad er det nu med det påskeæg og påskeharer? Hvor kommer det fra og hvad betyder det så?

Denne tradition stammer så vidt man ved fra Holland og Tyskland og handler i bund og grund om frugtbarhed og nyt liv. Her er det også haren kommer ind i billedet, for de fleste ved, at høns lægger æg og får kyllinger, og haren føder levende unger kaldet killinger, men fælles for dem er, at de får store kuld afkom, altså mange unger. Og dette er så blevet symbolet på frugtbarhed, og igennem historien har man så med tiden taget harernes mange killinger i kuldet og hønsenes æg, som jo også er nemmere at få til at ligge stille i en påskedekoration, og blandet dem sammen, så vi i dag har påskeharerne, som lægger påskeæg, i kulørte farver, som børnene så drøner rundt for at finde igen uden i haven eller naturen.

Ude i naturen er haren lige så spændende som i historien. De hedder nemlig ikke kun hanner og hunner, men Ramleren og Sætteren.

Her i foråret kan man til tider se dem løbe og hoppe rundt på marker og plæner. Rundt og rundt efter hinanden. Det er Ramleren, der gør kur til Sætteren, og det er til tider en vanskelig opgave at gøre sig til for den udkårne, for hun accepterer ingen tilnærmelser, hvis hun ikke er helt sikker på, han er den rigtige.

Skulle der være flere bejlere på samme plads, hvor en sød Sætter sidder og nyder forårssolen, kan det give et værre spektakel, for så er der øretæver i luften. De to hanner vil udfordre hinanden, bokse og sparke i en voldsom slåskamp, hvor totter af hår og hvin og skrig fra de to kamphaner vil lyde, indtil en af dem forlader stedet som den slagne, og vinderen igen kan koncentrere sig om at smigre sig ind ved Sætteren.

Nogle gange kan det gå sådan, at imens de to kamphaner slås, kommer der en tredje han til, som gør sig til, og måske får lov til at hoppe på, og så er næste generation harekillinger undervejs i kampens hede.

Men sådan er det i naturen, man skal være på tæerne hele tiden.


Ude i naturen er haren lige så spændende som i historien. De hedder nemlig ikke kun hanner og hunner, men Ramleren og Sætteren.

Sam B. Sørensen, naturvejleder på Sønderskov Museum


Lidt ekstra om harer:

Latinske navn: Lepus europaeus

Vægt: ca. 4 kg.

Topfart: 80 km/t.

Harer får 2 til 4 kuld om året, med første kuld på vej allerede i marts hvert år og med 2-4 killinger hver gang, så det bliver til en del. Når sætteren har fået unger, som den sætter enkeltvis forskellige steder på marker og i skovbryn, fodres de en gang i døgnet. Resten af tiden sidder de musestille, og skulle man finde dem, så blot lad dem ligge, ikke røre ved dem eller flytte på dem.

Underlige fakta:

Harer er en slags drøvtygger, lidt ligesom køerne. Den har dog ikke 4 maver men den spiser i stedet sin mad to-tre gange – den spiser altså sin egen lort. Det gør den for at kunne udnytte næringsindholdet i det den spiser bedre. Den kan nemlig ikke fordøje det på en gang.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

4 gode råd før bilkøb

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Lyt til Danmark fortæller: Demensramte Frank vil gennemføre sin sidste ironman - løber videre selvom blodet driver fra anklen 5:8

Annonce