Annonce
Ugeavisen Vejen

Så er der trafikkage til 4. c og SFO’erne

Fra venstre: Daisy Detlefsen og Babette Christensen, 4. c, Andst Børnecenter, har vundet Vejen Kommunes tegnekonkurrence med fokus på brug af cykellygter og reflekser. Foto: Søren Dippel
Daisy Detlefsen og Babette Christensen, 4. c, Andst Børnecenter, har vundet Vejen Kommunes tegnekonkurrence med fokus på brug af cykellygter og reflekser.
Annonce

Andst: Når man går i 4. klasse og SFO’en i Andst Børnecenter, ved man godt, hvad der skal til her i den mørke tid. Der skal selvfølgelig lys og reflekser på cyklen og også gerne på overtøjet. Når eleverne skal ud at gå i mørket, har hver klasse også et helt klassesæt gule veste.

Sådan! Hvor svært kan det være? Det har i hvert fald ikke været vanskeligere at vide end, at 90 vakse elever fra Andst Børnecenter har vundet Vejen Kommunes store tegnekonkurrence. Tegn en plakat, hvor der er cykellygter, reflekser eller refleksveste på plakaten, lød opgaven.

Ud af alle tegningerne var det Daisy Detlefsens, Gejsing, og Babette Christensens, Andst, fælles tegning, som vandt. Det var Vejen Kommunes projekt- og trafiksikkerhedskoordinator Anders H.L. Pedersen, som sammen med politibetjent Mathias Gundlach afslørede vindertegningen og efterfølgende afslørede præmien: en hel bordfuld flotte trafikkagemænd lige til at spise.

Mathias Gundlach fik også lejlighed til at tjekke, om elevernes cykler var udstyret med reflekser og cykellygte. De, som ikke var, fik foræret et sæt for- og baglygter, sponseret af Vejen Kommune.

- Her i Andst gør vi meget ud af det der med reflekser og gule veste, for der er meget mørkt i Andst, siger børnecenterleder Henriette Rask.

Her i Andst gør vi meget ud af det der med reflekser og gule veste, for der er meget mørkt i Andst.

Henriette Rask, børnecenterleder

Annonce

Bedre belysning

Andst Børnecenter har således fokus på, at elevernes skolevej skal være sikker.

- For et år siden fik vi vores første skolepatrulje, som eleverne i 6. a står for. Vi har også spurgt Vejen Kommune, om ikke vi kan få en bedre belysning omkring centret, men vi fik at vide, at det er der ikke råd til i øjeblikket. Til gengæld har kommunen sørget for at etablere en stor rød flade på kørebanen, en kys og kør-zone og en sti ved centret.

Ved skolestart om morgenen var der tidligere én stor forvirring med børn som løb ud og ind imellem bilerne. Det er slut nu, og det har ikke kun været eleverne, der skulle lære at færdes sikkert – det samme har bilisterne.

- Her har vi fået god hjælp af frivillige fra forældrebestyrelsen, som mødte op ved skolestart for at guide elever og bilister. Vi har så lært, at det snart er lettere at guide eleverne end bilisterne, siger Henriette Rask.

Om vinteren i den mørke tid, er der mange elever, som lader cyklen stå hjemme for så at gå til skole eller blive kørt i bil eller bus. Men om sommeren er der mange flere, som cykler til skole. Foruden en bedre belysning omkring centret savner eleverne også en cykelsti.

Mathias Gundlach fik også lejlighed til at tjekke, om elevernes cykler var udstyret med reflekser og cykellygte. Foto: Søren Dippel
Andst Børnecenters 4. c vandt Vejen Kommunes tegnekonkurrence. Foto: Søren Dippel
Vejen Kommunes projekt- og trafiksikkerhedskoordinator Anders H. L. Pedersen, viser her en af de flotte trafikkagemæn. Foto:Søren Dippel
Vindertegningen. Foto: Søren Dippel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Sys og Malene på salme-tur

Ugeavisen Vejen

Klubmestre blev fundet

Ugeavisen Vejen

VBC satser på grøn profil

Ugeavisen Vejen

Cirkus på besøg i Holsted

Annonce