Annonce
Ugeavisen Vejen

Salon Juhls går med i ny frisørkæde

Susanne Juhls salon i Østergade er blevet en del af konceptet Park Styling og bærer fremover navnet Park by Juhls. PR foto
Salon Juhls skifter navn til "Parks by Juhls". Indehaver er stadig Susanne Juhl.
Annonce

Vejen: Salon Juhls i Vejen ved Susanne Juhl indgår i et nyt bæredygtigt partnerskab, idet man bliver til en Park Styling salon. Indehaveren er den samme som altid, men skiftet giver en række fordele til kunderne, der ud over miljøvenlige tiltag også kommer til at nyde godt af, at der bliver endnu mere fokus på efteruddannelse, så man er med på moden. Salonens nye navn bliver "Parks By Juhls".

Det nye frisørkoncept hedder Park Styling. Konceptet er dansk og kombinerer høj faglighed med miljøhensyn og kollegialt sammenhold. I fremtiden føres der kun styling-produkter, som er skånsomme over for kunden og miljøet, og hvor der er 20 kroners pant på emballagen.

- Vi bliver en del af et innovativt fællesskab, hvor bæredygtighed og faglighed kommer til at gå hånd i hånd. Derudover er bæredygtighed vigtigt for mig og mange af mine kunder, så at vi nu satser helhjertet på at gå den vej, er bogstaveligt talt helt naturligt for os, siger Susanne Juhl i en pressemeddelelse.

Annonce

Frisør med assistent

Susanne Juhl kom i lære som frisør for 30 år siden. Hun gik selvstændig i 1996 og havde frem til 2010 salon i Kolding. I 2006 var hun imidlertid flyttet med sin familie til Vejen, så derfor solgte hun salonen i Kolding og etablerede sig i Vejen i stedet. Her har hun så siden 2008 haft sin salon i Østergade 26. Ud over Susanne Juhl er Lene Michelsen ansat som frisørassistent, og hun har været i Salon Juhls i fire år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Med hjertet på rette sted

Ugeavisen Vejen

Rallyløb slutter i Vejen

Ugeavisen Vejen

Velkommen til benzinfolket

Annonce