Annonce
Ugeavisen Vejen

SOS Børnebyerne samler ind på mors dag

SOS Børnebyerne afholder deres landsindsamling søndag den 9. maj. Der er endnu 82 ledige ruter i Vejen Kommune. Foto: Nina Ruud

Vejen: SOS Børnebyerne samler ind til deres landsindsamling på mors dag, søndag den 9. maj.

Indsamlerne er med til at sikre, at SOS Børnebyerne kan hjælpe flere forældreløse og udsatte børn, der er i risiko for at miste omsorgen fra deres forældre.

- Nedlukninger som følge af corona har verden over ramt især de udsatte børn, som vi hjælper. I kriser som denne er der stor risiko for, at familier falder fra hinanden, og flere børn bliver efterladt. Der er derfor hårdt brug for vores hjælp nu, og det glæder mig derfor meget, at mange danskere ønsker at bidrage og melder sig som indsamlere, siger Mads Klæstrup Kristensen, direktør i SOS Børnebyerne.

Selvom 14 allerede har meldt sig som indsamlere i Vejen Kommune, er der stadig 82 ledige ruter i kommunen.

På landsplan har næsten 4000 indsamlere allerede meldt sig til SOS Børnebyernes landsindsamling. I 2020 havde 3300 danskere tilmeldt sig som indsamler, heraf 16 indsamlere fra Vejen Kommune.

Man kan tilmelde sig som indsamler på www.sosindsamling.dk eller på telefon 33 73 02 33.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Linda P kommer til Vejen

Annonce