Annonce
Ugeavisen Vejen

Statsministeren var til kongres i Vejen

Statsminister Mette Frederiksen var i weekenden til DSU's kongres i Vejen IC. Det er kun få uger siden, statsministeren sidst besøgte Vejen Kommune, nemlig Skibelund Krat. Foto: Steen Rasmussen
Mette Frederiksen og fire ministre deltog i weekenden i DSU's kongres i  Vejen Idrætscenter. Om en måned gennemfører centret årets største idrætskonference ’Vejen Konferencen’
Annonce

VEJEN: I lørdags deltog statsminister Mette Frederiksen i DSU's kongres i Vejen Idrætscenter. Mødet blev indledt fredag og sluttede søndag og i løbet af weekenden var fire øvrige ministre til stede.

Aktørerne i idrætssektoren bliver efter forårets totale nedlukning af idrætten nødt til at fungere i en ny virkelighed, hvor de skal kunne håndtere omstillinger med kort varsel og naturligvis træffe grundige foranstaltninger for at reducere smitterisikoen, skriver Idrætscenteret i en pressemeddelelse:

Vejen Konferencen bliver den centrale idrætskonference i Danmark i 2020.

DSU's kongres er ikke blot en vigtig begivenhed i den socialdemokratiske bevægelse. Det er samtidig en tillidserklæring til Vejen Idrætscenters kapacitet som facilitet og som konferencearrangør og et tegn på, at en vis normalitet er tilbage i idræts- og konferencefaciliteterne i Danmark efter måneders nedlukning i foråret på grund af Covid-19 epidemien.

Annonce

Samme aktivitetsniveau

- Vi skal kunne håndtere de hygiejnemæssige forholdsregler ved større arrangementer og idrætsaktiviteter, og det er allerede gået over al forventning over sommeren, hvor vi var tilbage på samme aktivitetsniveau som før nedlukningen af idrætten.

- Derfor har vi også besluttet, at vi trods Corona-krisen vil gennemføre årets største idrætskonference ’Vejen Konferencen’ som planlagt i dagene 21.-23. september, siger centerdirektør Jakob Sander fra Vejen Idrætscenter.

De fortsatte lokale udbrud af Covid-19 smitte i landet er en udfordring for alle aktører i idrætssektoren i denne tid, men det er samtidig et incitament til at finde nye løsninger i erkendelse af, at risikoen for Corona-smitte ikke vil gå væk lige foreløbig. De nye vilkår og idrættens udfordringer og muligheder bliver naturligvis et underliggende tema under hele konferencen med undertitlen ‘Idrætsmiljøer som dynamo for sundhed, fællesskaber og lokal udvikling.’

Annonce

Økonomien i stå

- Vi skal lære at håndtere risikoen ved at mødes til eksempelvis idræt i forhold til risikoen ved at sætte samfundsøkonomien, fællesskaberne og folkesundheden i stå, hvis vi ikke formår at tilpasse idrættens faciliteter og aktiviteter til den nye virkelighed. Vi har iværksat en række praktiske foranstaltninger og har gode bud på, hvordan man håndterer de nødvendige hensyn i Vejen Idrætscenter, siger Jakob Sander.

De op mod 80 oplægsholdere og paneldeltagere i konferencen har genbekræftet deres deltagelse, og tilmeldingerne er nu begyndt at strømme ind. Arrangørernes ambition er at skabe en national begivenhed med udveksling af vide, inspiration og mulighed for netværksdannelse mellem deltagerne. Hovedkonferencen løber i dagene 21.-22. september med mulighed for ekstra fordybelse i tre heldags-workshops den 23. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

VBC satser på grøn profil

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Cirkus på besøg i Holsted

Ugeavisen Vejen

Seniordans begynder igen

Ugeavisen Vejen

Et nyt klubår er begyndt

Ugeavisen Vejen

Vi skal turde tale om døden

Annonce