Annonce
Ugeavisen Vejen

Tip til sommerlæsning: Tre danske historiske romaner man bliver klogere af

Bibliotekar Mette Schjødt-Pedersen anbefaler disse tre historiske romaner til sommerferielæsnng: Kaptajnen og Ann Barbara, Bargums synder og Huset. Privatfoto
Bibliotekar på Holsted Bibliotek, Mette Schjødt-Pedersen, holder af en god historisk roman, som er underholdende og spændende. Her giver hun sine anbefalinger til den type læseoplevelser.

Bøger: Jeg holder af en god historisk roman, som kan tage mig tilbage i tiden og lære mig noget. Den må gerne være underholdende og spændende.

Kaptajnen og Ann Barbara

Sidste år udkom Ida Jessens roman ’Kaptajnen og Ann Barbara’. Romanen bygger på historiske dokumenter, som Ida Jessen har fundet i arkiverne. I 1754 kommer der en soldat af kaptajnsrang ridende på sin sorte hest König fra København til Jylland. Han er foruden at være militærmand også landmåler. Han giver sig til at observere og nedskrive sine observationer om heden, dens vegetation, dyreliv og jordbundsforhold. Ludvig von Kahlen, som kaptajnen hedder, har fået til opgave at undersøge, om der er baggrund for, at området kan koloniseres og opdyrkes. Desuden skal han lave et kort, som viser, hvor grænserne går mellem kongens, hedebøndernes og godsejerens matrikler. Det sidste volder en del besvær, for godsejer Schinkel er en brutal mand, der mener, at han ejer hele heden. En sommerdag kommer den gådefulde Ann Barbara vandrende over heden, og hun bliver kaptajnens allierede. Kaptajnen er både dygtig og kompromisløs, begge dele får han brug for, for kampen med at opdyrke heden bliver lang og sej og fuld af modgang. Det er en dramatisk historie om naturkræfter, store drømme og ofre, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og ondskab. Ida Jessen er en blændende fortæller, der fik mig til at tænke på både Selma Lagerlöfs romaner og Laura Ingalls serie ’Det lille hus på prærien’.

Annonce

Bargums synder

Man kan også lære noget om danskernes historie ved at læse Sofie Malmborgs roman ’Bargums synder’, der foregår nogenlunde samtidig med ’Kaptajnen og Ann Barbara’. Romanen handler om Henning Frederik Bargum, der levede fra 1733 til ca. 1800. Han er søn af en lærredskræmmer, men han ønsker ikke at overtage sin fars forretning. I stedet bliver han ansat i bogholderiet i en velrenommeret tømmerhandel. Da ejeren hr. Gustmeyer dør, driver Bargum forretningen videre sammen med enken, og han finder ud af, at det måske vil være en god idé at gifte sig med datteren Leonora. Efter brylluppet bygger han et stort hus til dem og begynder at føre nogle af sine forretningsidéer ud i livet. Da det går op for Bargum, at han nok aldrig vil blive rigtig rig af at drive en tømmerhandel, beslutter han sig for at sende skibe til Guinea for at hente elfenben, guld og slaver. Bargum bliver velhavende, men oplever ikke kun succes, og på et tidspunkt forsvinder han. Seksten år senere læser Bargums datter Rebecca i avisen, at Frederik Bargum og hans hustru er på flugt fra kreditorer et sted i Europa, og hun går i gang med at opklare, hvad der egentlig skete dengang, og hvorfor hendes forældre forlod hende så pludselig. ’Bargums synder’ er en malerisk, levende og velresearchet historie.

Annonce

Huset

En roman behøver ikke at foregå flere hundrede år tilbage i tiden for at gå under betegnelsen ’Historisk roman. I Anna Elisabeth Jessens roman ’Huset’ starter handlingen i 1960’erne. Det er en kollektiv roman, hvor man følger en række personer i en dansk mediekoncern med tv og radio fra ca. 1968 frem til i dag. Der står ikke ‘Danmarks Radio’ nogen steder, men det er uden tvivl forfatterens inspirationskilde. Én af de gennemgående personer er Kirsten. Hun er kontordame og desuden fast medhjælper på et populært radioprogram ”Lykkehjulet”. Her kan lytterne, hvis endetal bliver udtrukket, ringe ind og ønske et stykke musik og til sidst svare på et quizspørgsmål. Måske har du allerede nu gættet at studieværten Ib Hjort næsten er en kopi af ”De ringer – vi spiller” – værten Jørn Hjorting. Kirsten bliver senere producerassistent på de nye børneudsendelser i tv, hvor én af udsendelserne får mig til at tænke på ’Sonja fra Saxogade - hende den lyshårede med krøller og stærke briller’. Radiorådsformand Jørgensen, der har det med at hidse sig gevaldigt op og kalde de ansatte for ”Røde lejesvende” har en del tilfælles med politikeren Erhardt Jacobsen, og Kenneth Plummer har højest sandsynligt givet inspiration til Gustav, den nye, smarte direktør. Personerne i ’Huset’ fremstår ikke helt så levende som i ’Kaptajnen og Ann Barbara’, men historien fænger alligevel og gør romanen læseværdig.

Der findes et hav af historiske romaner. De nævnte bøger er alle forholdsvis nye og derfor udlånt i øjeblikket, men du kan enten reservere dem på vores hjemmeside vejbib.dk eller i vores Biblioteket app. Kan du ikke vente så længe, findes de som e-bøger på eReolen.dk.


Personerne i ’Huset’ fremstår ikke helt så levende som i ’Kaptajnen og Ann Barbara’, men historien fænger alligevel og gør romanen læseværdig.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Med kort varsel: Dronning Margrethe kommer alligevel til Vejen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Jubilar: Økonomichefen er familiemenneske med stort F

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Tennis på et skævt bord i Glejbjerg

Ugeavisen Vejen

Gå en tur i digternes fodspor

Ugeavisen Vejen

Sommerferie: Familier drog på lejr med Dansk Folkehjælp

Ugeavisen Vejen

Trods ordblindhed: 22-årige Kathrine styrer populær plakatvirksomhed

Ugeavisen Vejen

Vejen Kommune i charmeoffensiv: Mangel på dagplejere får kommunen til at holde åbent hus

Ugeavisen Vejen

Guide til en svalende dukkert: Her kan du bade i trygge omgivelser

Ugeavisen Vejen

Anbefalinger fra biblioteket: Det ydre betyder meget

Ugeavisen Vejen

Guide: Her kan du nyde nattehimlen

Ugeavisen Vejen

På lejr: KFUM-spejderne havde en herlig sommerlejr

Ugeavisen Vejen

Kolbøtte: Sportshandleren er blevet livredder

Ugeavisen Vejen

Flere doser er klar: Mange ledige tider til vaccination i Vejen fra uge 29

Ugeavisen Vejen

Ny afsøgning på havnen: Politiet lånte vandsøgshund i eftersøgning af forsvunden Gesten-borger

Ugeavisen Vejen

Jobpatruljen besøgte 50 virksomheder: 14-årig arbejdede alene om aftenen

Ugeavisen Vejen

Shelters kom hurtig i brug: Flyveklub har fået 30.000 kroner fra Friluftsrådet

Ugeavisen Vejen

Tip til sommerlæsning: Tre danske historiske romaner man bliver klogere af

Ugeavisen Vejen

Aldi hjælper Red Barnet med at sende børn på sommerferie

Ugeavisen Vejen

Lokal landmand: Gesten-afdelingen skaber aktivitet og liv i området

Ugeavisen Vejen

Ny terapeut: - Min passion er at hjælpe børn og unge, der er i mistrivsel

Ugeavisen Vejen

Vejen Billedskole gør klar til efteråret

Ugeavisen Vejen

Lakserytteren kigger forbi Vejen

Ugeavisen Vejen

Sødmefyldt sommerlæsning: Tre tip til lette kærlighedsfortællinger

Annonce