Annonce
Ugeavisen Vejen

To julekoncerter aflyser: Vejen Garden vil ikke være til grin

Vejen Garden har nu aflyst de første to julekoncerter på grund af regeringens corona-krav om at vende ryggen til publikum. Foto: Steen Rasmussen
Garden håber at corona-restriktionerne lempes, så den sidste julekoncert den 13. december i Vejen kan gennemføres.
Annonce

VEJEN. Der er desværre ingen vej udenom - Vejen Garden aflyser to julekoncerter, menlig i Holsted og Ribe på grund af regeringens coronakrav om, at orkestret skal sidde med ryggen til publikum.

- Da de seneste restriktioner blev vedtaget i slutningen af oktober, gjorde regeringen rigtig meget ud af at fortælle, hvor vigtigt det er i disse tider, at forenings- og kulturlivet kan fortsætte, konstaterer formand for Vejen Garden, Sten Mortensen.

- ”Noget måtte lukke ned, for at andet kunne holde åbent”, som der blev sagt - og noget af det, man valgte at holde åbent var netop den form for aktivitet, vi dyrker i Vejen Garden. Vi holder foreningslivet i gang for rigtig mange børn og unge – og samtidig bidrager vi til at holde kulturlivet i gang med en julekoncertturne, som rigtig mange mennesker havde set frem til.

- Det var til at forstå – og helt acceptabelt – hvis man fra begyndelsen havde sagt: ”desværre! Afvikling af koncerter er ikke tilladt indtil videre”. Men det var jo ikke det, man sagde – tvært imod. Derfor fortsatte vi selvfølgelig med at forberede en fantastisk julekoncert.

- Første melding fra Kulturministeriet var, at vi måtte spille koncerter for op til 500 mennesker inkl. orkestermedlemmerne. Det blev så ændret til at orkestret skulle have ansigtet vendt i samme retning som publikum – og til sidst ændrede man vejledningen, så man maksimalt må være 10 optrædende.

Annonce

Det værste

- Det værste er næsten, at politikerne samtidig ikke vil tage ansvaret for beslutningen. Deres besked er: ”Vi forbyder jer ikke at spille koncerter – og enten skal I vende ryggen til publikum, imens I spiller, eller også må I højst være 10 mand på scenen”.

- Så i princippet ER det jo et forbud – men når det ikke er et formelt forbud, er det dejligt nemt for politikerne, for så er det os selv, som står med alle de økonomiske konsekvenser.

- Så vi føler virkelig, at regeringen og kulturministeren har holdt os alle i Vejen Garden og de rigtig, rigtig mange mennesker, som allerede har købt billetter til julekoncerterne, for nar. Og det er langt fra alene Vejen Garden, der er ramt af politikernes skiftende udmeldinger: rundt omkring i landet har rigtig mange amatørorkestre været nødt til at aflyse jule- og nytårskoncerter inden for de seneste dage, siger Sten Mortensen.


Så vi føler virkelig, at regeringen og kulturministeren har holdt os alle i Vejen Garden og de rigtig, rigtig mange mennesker, som allerede har købt billetter til julekoncerterne, for nar.

Sten Mortensen


- Vi krydser fingre for, at det bliver muligt at løsne lidt på restriktionerne den 13. december, og at det derfor vil være muligt at gennemføre den sidste af de planlagte julekoncerter, som er onsdag den 16. december i Troldesalen i Vejen.

De gæster, der allerede har købt billet til julekoncerten i enten Holsted eller Ribe. får pengene retur. Der er fortsat billetter til salg til koncerten i Vejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce