Annonce
Ugeavisen Vejen

Vandskibane er rykket tættere på i Vejen

Vejen er på vej til at få en vandskibane i søen tæt ved motorvejen. Foto: Erik Refner

Nyt rekreativt område med en vandskibane åbnes der nu op for efter godkendelse af lokalplan 288.

VEJEN: Selv om der er kommet indsigelser fra Miljøstyrelsen, grundejerforeningen i Ådalen samt Vejdirektoratet, så har Vejen Kommune nu godkendt lokalplan 288.

Formålet med lokalplanen er at skabe en større sammenhængende planlægning for området ved den tidligere jordfyldplads og søen, samt at skabe sammenhæng til de nærliggende boligområder, naturarealer og rekreative områder. Området skal samtidig danne en harmonisk og præsentabel ankomst til Vejen by.

Desuden er det formålet at skabe det planlægningsmæssige grundlag for, at søen ved motorvejen kan benyttes til vandsportsaktiviteter, og at der i tilknytning hertil kan etableres bygninger såsom klubhus, café, omklædning, toiletter, lagerbygning og servicefaciliteter knyttet til vandsportsaktiviteter eller andre rekreative aktiviteter i området.

Det er den 23-årige 22-årige Alexander Baden fra København, der vil åbne en elektrisk kabelpark, som kan bruges til at stå på vandski og wakeboard. Kabelparken skal etableres i regnvandssøen ved motorvejen nord for den tidligere jordfyldeplads ved Ådalen.

- Vejen har et kæmpe potentiale til en kabelpark. Både på grund af kommunens store opland, placeringen i Trekantområdet, det aktive idræts- og kulturliv, der i forvejen er omkring idrætscentret. En kabelbane vil øge mulighederne for friluftsliv og promovere Vejen som innovativ og nyskabende og trække flere turister til byen, siger Alexander Baden, der til daglig læser økonomi på Copenhagen Business Academy men i fritiden både surfer, skater og wakeboarder.

I 2006 åbnede den første kabelpark i Hvide Sande. Siden har også København fået en, og Aalborg og Horsens har også etableret simplere anlæg.

- De seneste år har der været en stigende interesse for kabelbaner i Danmark. Jeg fik øjnene op for wakeboarding sidste år og forelskede mig i miljøet. Jeg har lyst til at udbrede sporten og kulturen og gøre det tilgængeligt for alle, siger Alexander Baden.

Iværksætteren har indhentet tilbud på projektet, og det vil koste omkring 2,8 millioner kroner at anlægge kabelparken. Selv vil han investere 800.000 kroner. Derudover har han to medinvestorer, som vil skyde penge i projektet, og så håber han på omkring 900.000 kroner i fondsmidler.

Vejen har et kæmpe potentiale til en kabelpark. Både på grund af kommunens store opland, placeringen i Trekantområdet, det aktive idræts- og kulturliv, der i forvejen er omkring idrætscentret.

Alexander Baden, iværksætter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

4 gode råd før bilkøb

Ugeavisen Vejen

Lyt til Danmark fortæller: Demensramte Frank vil gennemføre sin sidste ironman - løber videre selvom blodet driver fra anklen 5:8

Annonce