Annonce
Ugeavisen Vejen

Vejen Business College klæder håbefulde elever i arbejdstøjet

Vejen Business College er i gang med et praktikpladsprojekt, der skal få eleverne til at stå stærkere i kampen om et elevjob. Foto: VBC
Et nyt projekt på VBC skal give de unge mennesker et bedre grundlag for at navigere i junglen af de mange jobmuligheder, og samtidig gøre dem mere jobparate til livet efter VBC.
Annonce

Vejen Business College har et stort ønske om at alle EUD/EUX elever i deres grundforløb (GF1) får mulighed for at prøve kræfter med et erhvervsliv, som de skal ud og være en del af med deres 2-årige elevplads efter grundforløbet på henholdsvis 1 eller 2 år.

- Vi er i fuld gang med at løbe projektet i gang, så alle vores 29 EUX/EUD elever kan komme ud og få afprøvet det job, de hver især har en drøm om at skal ud og søge efter grundforløbet på VBC, lyder det fra underviser Carsten Sørensen, som har igangsat projektet og praktikpladsprojektets koordinator.

Annonce

Hvad går praktikpladsprojektet ud på?

I uge 41 som et led i praktikpladsprojektet er der fokus på, at eleverne trænes i at udarbejde ansøgning og CV, så de står stærkere i kampen om at få deres elevjob.

Eleven får i den forbindelse udleveret en liste med alle de tilknyttede virksomheder i projektet, hvor der skal vælges 5 virksomheder ud, som eleven godt kan tænke sig at være i praktik hos i uge 47. Eleven skal dog kun skrive en ansøgning til den virksomhed, som er prioriteret som nr. 1 på elevens top 5 liste af virksomheder.

- Hvad angår de lokale virksomheder i Vejen Kommune, så bliver jeg lige nødt til at give dem en kæmpe ros for deres imødekommenhed overfor projektet, og det engagement, som jeg hører mange af dem vil lægge i praktikpladsprojektet i form af mini-jobsamtaler med praktikpladskandidaterne. Det er blot med til at give en meget bedre oplevelse for praktikanterne, og ikke mindst give dem en masse læring, som de kan bruge når det virkelig gælder elevpladsjobbet lidt ude i fremtiden, siger Carsten Sørensen, som foreløbig har 15 lokale virksomheder med på listen, men gerne så listen med minimum dobbelt så mange.

Annonce

Praktikpladsforløbet kan være en win-win

På arbejdstagersiden kan det give mulighed for at spotte en kommende elev. Men inden vi når så langt i forløbet, kan det føre frem til at eleven kan skrive sin afsluttende grundforløbsopgave (EOP) i og omkring sin praktikpladsvirksomhed. Altså i samarbejde med virksomheden prøve kræfter med at løse en konkret problemstilling fra virksomhedens dagligdag. Det giver eleverne mulighed for at arbejde praksisnært, og virksomhederne kan muligvis få en anden vinkel på noget af det, der finder sted i deres virksomhed i dag.

Annonce

De unge skal trænes i at være jobparate

- Udover at vores elever forhåbentlig kan blive mere afklaret omkring deres fremtidige jobliv, og virksomhederne muligvis kan spotte nye talenter til deres virksomheder, så er praktikpladsprojektet en kærkommen lejlighed til at virksomhederne får mulighed for at instruere de unge mennesker i, hvad det vil sige at have et elevjob. Nemlig vigtigheden i at møde ind på jobbet og være parat til dagens gøremål, og kan følge en 37 timers ugeplan og kan skelne mellem pauser og arbejdstid. Her kan f.eks. brugen af mobiltelefonen være en alvorlig synder. Men når det så er sagt, så har de unge mennesker også meget i bagagen, som de kan tilføre arbejdsgiverne, og det at begge parter kan få lejlighed til at prøve kræfter med hinanden, har en stor værdi. Det er vigtigt, at vi som uddannelsesinstitution sammen med arbejdsgiverne kan hjælpe med at gøre de unge mennesker så jobparate som muligt, så eleverne bedst muligt kan efterleve de krav, der stilles til dem udenfor livet på Vejen Business College, fastslår underviser Carsten Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce