Annonce
Ugeavisen Vejen

Vejen Frem: Julemåneden om 25 år

I mine klummer har jeg flere gange brugt min fortid, og hvad jeg kan huske bagud. Som en god ven sagde til mig efter min seneste klumme (uge 39 til info) ” Refleksion betyder oprindelig at se tilbage, hvor tankeprocessen vil sige at undres, undersøge og tænke sig om!”

Nu vil jeg så tænke fremtid…. Og forhåbentlig så langt ud i fremtiden, at jeg ikke skal stå til regnskab for mine illusioner! Til den tid, er jeg sikkert ikke mere på denne dejlige jord?

Hvordan ser julen og traditionerne ud i december 2050?

Annonce

De oplyste byer med masser af julelys i gaderne, butikker og private udsmykninger, findes ikke længere. Klimaaftalerne og elpriserne har betydet, at vi simpelthen ikke har råd til disse investeringer i julens glæde. Sne kommer ikke som erstatning, da gennemsnitstemperaturen i forhold til 2021 er steget med 5 grader – (PUHA jeg får det allerede dårligt!), og regnen bare vælter ned.

Julemarkeder forsøger man at afvikle – men det er kun i nogle få byer, da der er et krav om betonklodser rundt om markedet, og der skal være minimum 8 betjente som skal patruljere, da der har været utallige terroraktioner gennem de sidste ti år, og nu skal det stoppes!

Butikkernes tilbud er begrænset – varesortimentet er meget lav, da alt bliver solgt til tilbudspriser ved ”Black Friday” – ”Single-day” - ”Halloween-spøgelses priser” - ”Open Night torvetilbud” – ”Valentinsdage” o.s.v. I stedet er gaven til børnene en gave, som hænger på juletræet – Og juletræet kan vi ikke undvære, men det er uden lys – jfr. priserne på el – og med begrænset pynt. Så i stedet lyser pengebeløbet op! MEN, det er ikke kontanter – det er en mobiltelefon med fuld opladet kontant beløb, som kan bruges ved alle mulige nethandler, som børnene så bruger de kommende to juledage til at surfe rundt til diverse webshops og handler, til konto er i 0.

Julemanden må da komme til børnene? Hvorfor? Der er ingen, der tror på ham – der er jo ingen gaver under træet (så der er ikke brug for at aflevere ønskelister), og på grund af flere år med virus som har krævet afstand, vacciner og flere gange udløst forsamlingsforbud, tør man ikke samles i store forsamlinger!

Men vi får da julegås, juleand, flæskesteg og julegodter? Næ, som ved os mennesker har utallige fugleinfluenza og vira, betydet at regeringen har valgt, at der ikke må produceres dyr med vinger længere i Danmark. Flæskesteg findes heldigvis stadig – men det er der ikke mange børn, der bryder sig om, når de nu har set de små, nuttede grise på den årlige udflugt til en økologisk svineavler. Så der serveres i stedet lækre veggiebøffer eller deller helt uden kød, og de laves b.l.a. med kidneybønner på dåse. Velbekomme!

Men så da julefrokoster? Hvor alle blev samlet – både venner og familie, til et ædegilde med kølige øl og snapse? Og Poul Bundgaards sang i baggrunden: ”Herren som skabte alt på jord, skabte nok også dette bord” Nej desværre! Når man samles i 2050 dyrker vi internettet sammen– måske er der to som kan spille et spil mod hinanden, men vi udveksler ikke de store samtaler og slet ikke diskussioner. Det er jo ikke nødvendigt – vi googler bare spørgsmålet! Og når der skal spises, er maden jo leveret fra store netbutikker, som i 2021 f.eks hedder Nemlig.com osv.

Dystre udsigter og jeg håber ikke, jeg får ret i nogle af mine tanker – Det vil være synd for ”julens glæde” som på trods af, at det mange gange går amok, alligevel er en dejlig tid. Men jeg tror dog heller ikke, at jeg er alene om nogle af mine forudsigelser? Eller hvad?

Er der nogen – nu blev jeg alligevel nostalgisk – der kan huske Kjeld Petersens monolog ”Jul i den flyvende tallerken”? Hvis mine forudsigelser er helt urealistiske, så kommer sønnen nok heller ikke hjem som samlesæt fra det ydre rum! Og så kan vi roligt dyrke, den gode gamle jul med, at vi går helt shop-amok! Glædelig jul 2021.


Når man samles i 2050 dyrker vi internettet sammen– måske er der to som kan spille et spil mod hinanden, men vi udveksler ikke de store samtaler og slet ikke diskussioner.

Annonce
Ugeavisen Vejen

Aldi har kig på tidligere møbelbutik: Beliggenheden er perfekt

Annonce
Ugeavisen Vejen

Dyrevenner vil have kommunen til at hoste op: - Det er rimeligt, at Vejen Kommune betaler foderet for os

Annonce
Ugeavisen Vejen

Boligåret 2021 blev en super årgang

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Corona satte skub i Mariannes salg på nettet: - Det har sikret fremgangen i min julehandel

Ugeavisen Vejen

Julehandel overraskede: - I fremtiden er det ikke nok kun at holde den fysiske dør åben

Ugeavisen Vejen

Nyt stort uddannelsescenter kan stå klar om to år: Men det kræver salg af handelsskolens domicil

Ugeavisen Vejen

Kendt ansigt er tilbage i køkkenet: Nu overtager Linda delikatessen fra Inger

Ugeavisen Vejen

Nytårsforsæt eller ej

Ugeavisen Vejen

Kur uden ord - badet i lyd

Ugeavisen Vejen

Vejen Frem: Fællesskabsfølelsen er udeblevet

Annonce