Annonce
Ugeavisen Vejen

Vejen har fået eget vaccinationscenter

Børge Poulsen blev vaccineret mod covid-19 på Knudepunktet i Vejen by 14. januar. Nu åbner Region Syddanmark og Vejen Kommune et permanent vaccinationscenter i Troldesalen. Foto: Louise Lauritsen
De første borgere blev vaccineret i det lokale vaccinationscenter i Vejen Kommune 12. april.

Vejen: Region Syddanmark er klar til at vaccinere lokalt i et samarbejde med Vejen Kommune. Vaccinationer i Vejen Kommune foregår i Troldesalen ved Vejen Idrætscenter.

Det oplyser Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

På premieren mandag 12. april blev ca. 400 borgere vaccineret.

Annonce

Som borger skal man tjekke sin e-boks for invitation til vaccination, og hvis man ønsker at blive vaccineret, bestiller man to tider til første og anden vaccination på www.vacciner.dk.

Hjælp at få

Mange borgere kan klare opgaven selv, eller har pårørende, der kan hjælpe med at bestille tid. Men er man inviteret til vaccination og ikke har pårørende, der kan hjælpe med eventuelle problemer med tidsbestilling, så er man velkommen til at kontakte Vejen Kommunes hotline på 79966420.

- Når man ankommer til vaccination er det vigtigt at møde til tiden, men helst ikke mere end 10-15 minutter inden vaccinationstidspunktet. Man skal huske mundbind og man skal have sit sygesikringsbevis klar til at vise på opfordring. Man skal vaccineres i skulderen, så det er en god ide at tage løst tøj på frem for en stram skjorte eller langærmet kjole, fortæller Anne-Mette Dalgaard, der er afdelingsleder i Vejen Kommune.

Annonce

Tre dage i april

Hyppigheden af vaccinationsdage er meget afhængig af leverancen af vacciner og derfor er der på nuværende tidspunkt mulighed for at få vaccinationer i Vejen Kommune hver fredag kl. 9.00-15.00, oplyser kommunen i pressemeddelelsen.

Efter generalprøven den 12. april vil der blive vaccineret fredag 23. april kl. 9-15 og på St. Bededag fredag 30. april kl. 9-15.

Så snart der leveres flere vacciner, udvides der med flere vaccinationsdage. På Vejen Kommunes hjemmeside bliver der løbende opdateret med information, se mere på www.vejen.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Linda P kommer til Vejen

Annonce