Annonce
Ugeavisen Vejen

Vejen Idrætscenter er igen kommet i fulde omdrejninger

Familien Lunde fra Askov benyttede sig mandag af muligheden til en dukkert i Vejen Idrætscenters svømmehal. Fra venstre: Rasmus Lunde, Ellen Lunde og Nanna Lunde. Foto: Søren Dippel
Det danske kvindelandshold i håndbold er tjekket ind i Vejen idrætscenter og vil bruge denne uge i Vejen til fællestræning.
Annonce

Vejen: Et idrætscenter er til for at bruges. Sådan har det dog ikke været, siden coronakrisen meldte sig i marts. Men så mandag blev det atter tilladt at komme i landets idrætscentre. Et af de første steder, hvor motionister og idrætsudøvere troppede op, var i Vejen Idrætscenter. Så nu er et væld af aktiviteter på vej til igen at fylde centrets rammer ud. Vejen Idrætscenter er med andre ord kommet i fulde omdrejninger.

Hvordan centerleder Jakob Sander kunne være så hurtig til at forberede og at være klar til at tage alle forholdsregler og at følge alle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne handler om, at han selv har været med til at foreslå dem. Det gjorde han allerede før påske, så der har været god tid til at gøre klar til mandagens store rykind.

Allerede fra morgenstunden var der gang i svømmehallen, og op ad formiddagen blev parkeringspladserne uden for centret fyldt godt op.

Blandt alle centrets glade brugere var også receptionist Cicilie Jylov fra Askov.

- Det er den bedste mandag nogensinde. Endelig kunne jeg komme i gang med styrketræningen igen, siger hun.

Som følge af coronakrisen har hun måttet investere i eget træningsudstyr for at kunne fortsætte træningen privat.

- Jeg er nødt til at være i god form, for jeg håber snart at kunne begynde på politiskolen, siger hun.

Det er slut nu!

Vi er kommet i gang for fuld skrue.

Jakob Sander, centerleder

Annonce

Landshold i træningslejr

Da Vejen Gymnastikforenings kasserer Grete Graversen erfarede, at Vejen Idrætscenter ville åbne igen, var hun også blandt de første til at stille sig i kø i receptionen.

- Jeg har booket tider til de næste tre uger og er måske kommet andre interesserede i forkøbet. Men vi har altså 76 konkurrencespringere, der trænger til at komme i gang med træningen. Vi har tre hold, og på de største er der 30 deltagere, men i Vejen Idrætscenter kan vi sagtens holde afstand til hinanden. I øvrigt bruger vores gymnaster ikke omklædningsrummene - de klæder om hjemmefra.

Som en cadeau til Vejen Idrætscenter og centerleder Jakob Sander, er også det danske kvindelandshold i håndbold tjekket ind i vandrehjemmet og i idrætscentrets dobbelthal. Landsholdet vil bruge ugen i Vejen til fællestræning.

- Vi skal forberede os til EM i december og har 23 spillere i aktion i Vejen Idrætscenter – kun Sandra Toft fra Brest og Louise Burgaard fra Metz mangler vi, siger landstræner Jesper Jensen til centerleder Jakob Sanders store tilfredshed.

- Og tirsdag får vi Skibelund Efterskole på besøg. Skolen vil bruge centret i forbindelse med dens introdag for nye elever. Vi er kommet i gang for fuld skrue, siger Jakob Sander.

Blandt dagens motionister i svømmehallen var Rasmus og Nanna Lunde fra Askov sammen med datteren Ellen på 14 måneder.

- Vi har ventet på, at centret igen skulle åbne, og så så vi på Facebook, at nu ville det ske. Det tager os ikke mere end fire minutter at cykle til Vejen Idrætscenter fra Askov, siger Nanna Lunde, der sammen med sin familie flyttede til Askov fra Esbjerg i Februar – måneden før alle aktiviteter i idrætscentret blev sat på standby.

Det er slut nu!

Efter en rask omgang træning - for første gang, siden coronakrisen satte Danmark på standby, har fra venstre: Cecilie Jylov, Askov, og Tinni Nauheimer, Vejen, slået sig ned i solen på trappen foran Vejen Idrætscenter. Foto: Søren Dippel
- Vi skal forberede os til EM i december og har 23 spillere i aktion i Vejen Idrætscenter – kun Sandra Toft fra Brest og Louise Burgaard fra Metz mangler vi, siger landstræner for det danske kvindelandshold i håndbold Jesper Jensen. Foto: Søren Dippel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Fårene blev sommerklar

Annonce