Vejen: Vejen Kirke har sendt en påskehilsen til beboerne på Kærdalen, hvor det for mange af beboerne har været et anderledes år, der på mange måder har stået i skyggen af coronasituationen.
Derfor ønskede Vejen Kirke at sende en påskehilsen til beboerne med et håb om en fremtid, hvor menneskelige relationer igen kan få høj prioritet.
Kirke- og kulturmedarbejder Christina Frandsen og sognepræst Peter Kiel Nielsen afleverede fredag den 26. marts alle hilsnerne på Kærdalen, hvor en flok medlemmer fra Vejen Menighedsråd havde pakket påskehilsnerne i form af de mange blomster.