Annonce
Ugeavisen Vejen

Vejen Kommune sætter gang i forårsrengøringen

Rødding er en af de byer i Vejen Kommune, som er klargjort, når butikkerne åbner på forårets første dag. Foto: Vejen Kommune
Vejen Kommune fremskynder forårsrengøringen i anledning af, at butikkerne kan åbne igen.

Vejen: Når de forskellige specialbutikker og kædebutikker er klar til at åbne dørene i næste uge, kan de gøre det med stil. Det er nemlig ikke kun butikkernes kunder, der banker på døren, men også 1. marts og dermed foråret. Derfor har Vejen Kommune sat gang i en god gammeldags forårsrengøring.


Det gør vi gerne for at bakke detailhandlen op.

Tue Gyldholm Jensen


Initiativet omfatter alt lige fra fejning af gader, fortove og parkeringspladser til fjernelse af affald i vejkanter samt i bede og bøgebeplantninger. Vejen Kommune begynder forårsrengøringen i de fire centerbyer Brørup, Holsted, Rødding og Vejen, hvor detailhandlen primært er samlet. Herefter fortsættes forårsklargøringen i hele kommunen.

Annonce

Fremskyndet og koordineret

Der skal være stil over genåbningen, når butikkerne atter kan byde kunderne indenfor.

- Vi har mulighed for at fremskynde og koordinere forårsklargøringen med de indsatser, som vi i forvejen skulle i gang med i de enkelte byer. Det gør vi gerne for at bakke detailhandlen op, fortæller Tue Gyldholm Jensen, områdeleder i Teknik & Miljø.

Fra kommunens side ønsker man derfor at gøre, hvad man kan, for at områderne omkring butikkerne kan fremstår imødekommende, når de må åbne igen.

En af de næste opgaver bliver at plante forårsblomster i de forskellige bede rundt i byerne, så snart temperaturen er mere stabile.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

4 gode råd før bilkøb

Annonce